Roskilde Talking Landscapes

Walking Landscapes Roskilde

10 vandringer, 10 kunstnere, 10 dage
9.-18. sept.

 

10 kunstnere vandrer i og ved Roskilde. Én kunstner hver dag i 10 dage. I 12 timer vandrer de ud i landskabet og inviterer dig til at følge med – i landskabet eller på live-stream.

Roskildes kunstnere tager udgangspunkt i vandringer fra Byens Hus i centrum af Roskilde til Sankt Hans Vest, hvor der har ligget et psykiatrisk hospital i over 200 år. Kommunen har købt Sankt Hans Vest og skal fra april 2022 i gang med at skabe et nyt kvarter med plads til ro, fordybelse og aktivt liv i de smukke, bevaringsværdige bygninger, parken og de mange forskellige biotoper ud til fjorden.

Kunstnernes arbejde og bearbejdning af landskabet kan skabe fysiske, åndelige og kulturelle mødesteder mellem kultur og natur og vil være med til at skabe opmærksomhed om det nye område.

Program for Roskilde - klik her

 

Kunstnere

9. september: Billedkunstner Regitze Engelsborg Karlsen
10. september: Performance- og billedkunstner Astrid Randrup
11. september: Danser Anna Caroline Kristensen
12. september: Skuespiller Lars Bom
13. september: Skuespiller og performancekunstner Helene Kvint
14. september: Installationskunstner og socialpsykolog Charlotte Grum
15. september: Arkitekt og social entreprenør Gunilla Stine Rasmussen
16. september: Danser Antoinette Helbing
17. september: Billed- og installationskunstner Aske Sigurd Kraul
18. september: Tegner Jakob Fälling

Følg med

Mød kunstnerne online hver hele time, når de live-streamer deres aktioner på facebook:
www.facebook.com/walkinglandscapes

Program offentliggøres senest 14 dage før første vandring. Se mere her om, hvordan og hvornår du selv kan vandre med kunstnerne i landskabet.

Om Walking Landscapes

Walking Landscapes er et landsdækkende kunstprojekt – en kunstnerisk opdagelsesrejse ind i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet. Projektet varer 140 dage 11. juni til 28. oktober 2021 med 10 kunstnere og 10 dage per kommune – i alt 140 kunstnere.

 

Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner i Roskilde er Byens Hus i samarbejde med Aaben Dans, Sct. Hans Have, Nationalpark Skjoldungernes Land og nogle af byens foreninger.