VINKLINGER PÅ DET SMUKKE
Hvis det smukke i naturen er betinget af den, som ser, så åbner det landskabet op at lytte til andres beskrivelser af det smukke på ens vej.
Hvor
Vandringen kan udføres i alle naturområder.
Hvad skal du gøre?
Vælg et naturområde, og find informationer om området i f.eks. guides.
Hvordan beskrives det smukke i landskabet, og hvem taler?
Gå en tur i området.
Hvis du ser noget smukt i landskabet, så overvej, hvorfor du synes, det er smukt for dig?
Tag billeder af det.
Spørg én på din vej, hvad vedkommende personligt synes er smukt i landskabet, og hvorfor?
Tag billeder af det.
Sammenlign dine indsamlede beskrivelser af det smukke i området.
Hvordan påvirker de din opfattelse af dig selv, andre og det landskab, du befinder dig i?
Koncept: billedkunstner Bettina Camilla Vestergaard
www.metropolis.dk/bettina-c-vestergaard-moen
Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.
Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.
Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – Liselund Laboratorium Møn med støtte fra Vordingborg Kommune og Wilhelm Hansen Fonden.
Foto: Bettina C. Vestergaard