Vi søger 99 medvirkende til MADE IN COPENHAGEN

Forestillingen skabes 21.-27. juli og opføres på Blågårds Plads lør. 28. juli 2018

Made in Copenhagen er en danseforestilling, der skabes af 99 københavnere sammen med koreograf Joanne Leighton og fem professionelle dansere. Kan du lide at danse, og har du lyst til at bevæge dig og bruge en uge sammen med 98 andre københavnere? Så tilmeld dig. Tag gerne venner og familie med.

Made in Copenhagen er et portræt af en by, et bylandskab og en arkitektur i bevægelse. Denne udendørs forestilling skabes for og med København og byens beboere og arbejder med bevægelse, der udforsker og afslører stedets arkitektur.

Joanne Leighton inviterer dig til at danse med. Der kræves ingen forkundskaber, men det er vigtigt at kunne deltage i alle prøver og forestillinger. Minimumsalder 12 år.

For tilmelding og spørgsmål, kontakt:
Stine Dalby – Metropolis / Københavns Internationale Teater
sed@kit.dk/ tlf. 33 15 15 64 (dagligt kl. 10-16)

KALENDER
Prøver – Kulturhuset Indre By, Kbh. K
Lør. 21. juli kl. 15-19
Søn. 22. juli kl. 10-16
Man. 23. juli kl. 17-20
Tirs. 24. juli kl. 17-20
Ons. 25. juli – fri
Tors. 26. juli kl. 17-20
Fre. 27. juli kl. 17-20
Lør. 28. juli kl. 13-15.30

Forestillinger – Blågårds Plads, Kbh. N
Lør. 28. juli kl. 16.00 & 19.00 (varighed: 40 min.)

________________________________

BETINGELSER
Krav til medvirkende: Der kræves ingen fysiske forudsætninger eller kompetencer, blot man har lyst til at bevæge sig. Det er dog en forudsætning, at man kan deltage i alle prøver og begge forestillinger.
Minimumsalder:
 12 år, men kontakt os, hvis du ønsker at tage en yngre person med. Unge 12-15 år bør være ifølge med en voksen.
Forplejning: Vi sørger for mad og drikke under prøver og mellem forestillingerne.
Udgifter: Man modtager ikke betaling som medvirkende i forestillingen, men vi dækker eventuelle udgifter til transport.

Om Joanne Leighton
Joanne Leighton er en belgisk koreograf oprindeligt fra Australien og bosiddende i Paris. Efter 18 år som udøvende koreograf i Bruxelles blev Joanne leder af Centre Chorégraphique National de Franche-Comté i Belfort (2010-2015) og grundlagede efterfølgende sit kompagni WLDN – projekt og filosofi. Hendes værker er præsenteret på utallige steder og scener i Frankrig og internationalt. Hun skaber både forestillinger til scener, Exquisite Corpse (2012); I am sitting in a room (2016), og stedspecifikt, Les Modulables (2009); Made in… serien (2010). I 2011 skabte hun i Belfort det koreografiske værk The Vigil for 730 borgere, der siden er opført i flere andre franske byer. I 2015 skabte Joanne 9000 Steps, en sekstet danset på to tons salt, og WALK, en performance på 127 km. Hendes seneste urpremiere var forestillingen Songlines i feb. 2018.

I august 2018 præsenterer Metropolis også Joanne Leightons danseforestilling 9000 STEPS.
Se interview med Joanne her om 9000 STEPS i København.

www.wldn.fr