Veje ind i pandemien – refleksioner over 100 dages Wa(l)king Copenhagen
Mette Frederiksens seneste opsang til nationen falder nogenlunde samtidig med, at Wa(l)king Copenhagen slutter. Således sluttes en ring, og de 1300 videoer fra de 100 vandringer står som et dokument for, hvordan vi reagerede under pandemien, nedlukningen af samfundet og den gradvise genåbning.
Af Mille Højerslev
Den omstillingsparate og robuste kultur
Wa(l)king Copenhagen var en platform, hvor danskerne kunne spejle deres tanker og følelser i kunsten og vide, at de ikke var alene, når de følte sig ængstelige og forvirrede. Men vigtigst gjorde festivalen det klart, hvordan kunsten og kulturen kan, men desværre også skal kunne, tilpasse sig, fordi den nedprioriteres i samfundet. Det har COVID-19 sat en stor fed streg under. Hvor mange har måttet opgive, har Metropolis været trofast mod kulturen og ageret arbejdsgiver for en række kunstnere, musikere, arkitekter og andre, der under COVID-19 mistede muligheden for at tjene penge.
Walking og Waking Copenhagen
Wa(l)king Copenhagen indeholder to titler: Walking Copenhagen og Waking Copenhagen. Titlerne er vigtige at forklare og for at forstå den kuratoriske rammesætning for festivalen:
Walking Copenhagen tematiserede festivalen og de mange bidrag om det at vandre og vandringens meditative og transformative effekt på kroppen og sindet. Men vandringerne var langt mere komplekse end som så. Bl.a. fordi bidragsyderne samtidig skulle møde publikum live via Facebook hver hele time, tolv timer i streg. På et praktisk niveau risikerede de, at alt kunne gå galt; lyden kunne svigte, billedet vende forkert, internetforbindelsen drille, og folk på gaden kunne finde på at afbryde eller larme.
Med de 100 forskelligartede nedslag og veje ind og ud af byen og ind i kroppen fik vi vist, hvordan stederne – gader, pladser, bygninger, grønne områder, efterladte områder, industrielle områder, skulpturer, metrohegn, arkitektur og byggepladser – fortæller historier om os som mennesker, vores samfund, fortid og nutid. Nogle erkendelser var fællesskabsskabende, andre gruopvækkende.
Waking Copenhagen satte fokus på den vækkelse eller opvågning, der har fundet sted i samfundet i forhold til vores evne til at udvise solidaritet, omsorg og sårbarhed over for hinanden. Det er vi blevet bedre til, ligesom vores kritiske sans er styrket. COVID-19 har bl.a. aktualiseret politiske og sociale bevægelser som #BlackLivesMatter, fordi pandemien bringer individuelle privilegier frem i lyset og tydeliggør, hvor udsatte individer og grupper egentlig er. Kampen mod racisme er med COVID-19 blevet gjort global i et omfang, jeg ikke husker at have set før.
Tilbage til begyndelsen
Med statsministerens besked om, at vi skal blive bedre til at vaske hænder, spritte af og holde afstand, er vi på mange måder tilbage, hvor vi startede, da verden lukkede ned i midten af marts – men med ny viden og Wa(l)king Copenhagen som et visuelt og levende arkiv, der dag for dag fortalte historier om, hvad det vil sige, og hvordan det føles, at stå midt i en pandemi. Wa(l)king Copenhagen vidner om, hvor vigtig kulturen er for vores velbefindende og sammenhold i en krisetid. Og hvor vigtigt det har vist sig at være at give kunstnerne en platform til at kommentere, reagere og respondere på, hvad der sker i deres by, og starte samtaler om magt, kultur og politik.
Se alle vandringer på: www.metropolis.dk/walking-copenhagen