Tirsdag nat, live fra Lagos – reportage og refleksioner fra Dear Beloved Friend
Af Niels Kristian Bonde Jensen
Jeg sætter mig til rette i den varme og fugtige sal på Refshaleøens Teaterøen, og livestreamen fra Lagos starter: En øde gade i det, man som dansk seer hurtigt afkoder som et afrikansk slumkvarter.
En mand kommer gående, mens en voiceover fortæller om et ”du”, der kontaktes af en døende norsk kvinde per e-mail. Hun vil donere en stor del af sin afdøde mands guldmineformue til velgørende formål. Men noget føles off. Både i fortællingen, der mere og mere lyder som et scam, men også på livestreamens billedside: mandekroppen synes underligt afskåret fra sine omgivelser. Er det noget med opløsningen? En bil på vejen tager ikke notits af ham. Er dette en virkelig scene, vi ser udfolde sig i realtid for vores øjne, eller er det hele faktisk forproduceret i et studie?
Dries Verhoeven og Kininso Koncepts kollaborative ”internetværk” kaster fra starten én ud i en sanseforvirring, der kun bliver vildere i den efterfølgende halvanden time. Billederne og voiceoveren udvikler sig i mange retninger; fra beretninger og skræmmebilleder om afrikanske flygtestrømme til yogainstruktioner og bønner om nødhjælpsdonationer. Selvom der langt fra er en samlet fortælling eller plot, der kan ”spoiles”, ville det alligevel være ærgerligt at afsløre her, hvordan selve denne genre- og medietransformerende performance forløber. Det skal simpelthen opleves, før man tror det.
Q&A med kunstnerne
Dog er det ikke for meget at sige, at os fremmødte i salen, med vores svedglinsende pander og underholdte øjne, i løbet af værket bliver konfronteret med vores selvbillede og vores billede af Afrika. Det lyder svævende, men Verhoeven forklarer om værkets udformning og ambitioner i en efterfølgende Q&A her på premiereaftenen. Han fortæller, hvordan hans indledende tanker om en performance om den kommende masseudvandring fra Afrika til Europa som følge af klimaforandringerne afslørede et unuanceret og fordomsfuldt blik på forholdet mellem de to kontinenter og de lokale kunstnere, han ville samarbejde med. Som han siger:
”Jeg blev mødt af nogle enormt passionerede og ambitiøse avantgarde-kunstnere, der gik imod alle mine forestillinger om, hvem jeg ville møde i et ”slumområde” i Lagos. De havde mange af de samme referencer og impulser, som jeg selv, og var også drevet af lysten til at disrupte og konfrontere hinanden med vores blikke på verden.”
Denne visuelle disruption kommer også til udtryk i værkets medievalg. Løbende optræder performerne i gummimasker, der forestiller en gammel, hvid mand. I sig selv er der noget foruroligende over maskerne, som de hænger i lyserøde laser, og de sorte kroppe, og det bliver kun mere foruroligende i deres reference til maskerne i amerikanske Harmony Korines hjemmevideo/snuff-satire Trash Humpers (2009), der ligeledes konfronterer seeren med sin frygt for uønsket invasion af velfærdsboblen.
Dear Beloved Friend transmitteres via satellit i knitrende og knivskarpe digitale billeder, der bortset fra enkelte glitches fremstår næsten hyperrealistisk livagtige for vores øjne i salen. Denne tabubelagte frygt, disse muterede kroppe kan du næsten gribe ud efter og mærke på tværs af kontinenter og kriser.
Verhoeven forklarer i Q&A’en om medievalget:
”Denne teknologi og disse billeder kan også minde om det, vi ser fra Ukrainekrigen for tiden. Internettet er fyldt med muligheder, men er også bekymrende. Det åbner for en masse spørgsmål om ’du’et’. Hvilke kroppe oplever hvad, mens det sker?”
En af de nigerianske performere er glad for at være med til at nedbryde fordomsfulde verdensbilleder:
”I Afrika ser vi Europa som et utopisk paradis, ligesom mange europæere ser Afrika som ét samlet, farligt og krisehærget territorie, som man skal hjælpe på afstand. Sandheden er, at vi alle har brug for hjælp. Alle mennesker har ret til at være i verden.”
Efter Dear Beloved Friend skal mit sanseapparat lige genkalibreres. Virkeligheden foran mig her på Refshaleøen skal lige reloades og forbindes til mit eget signal. Forhåbentligt er billederne fra Lagos dog for bestandigt lagret i mit blik.
Læs mere om Dear Beloved Friend af Dries Verhoeven og Kininso Koncepts – 20., 21., 22. juni på Refshaleøen
Fotos: Willem Popelier og Metropolis