Talking Landscapes Roskilde
DATO: 22.-25. sept.
STEDER: Landskaberne i Roskilde
BILLET: Gratis – tilmelding til sc@kit.dk
TALKING LANDSCAPES er et omrejsende folkemøde, der undersøger vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.
På en række unikke lokationer, der favner et broget landskab præget af skønhed, historie og kultur, inviterer vi jer til samtaler om samtiden for at forestille os – og måske skabe – en fremtid med et anderledes forhold mellem mennesker og natur.
DE TRE SAMTALEFORMER
Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, hvis vi lader dyr, natur og fænomener tale for sig selv i stedet for altid at sætte mennesket i centrum. Time Loop anskuer aktuelle emner fra både fortidens og fremtidens perspektiv. Hvad ville vores forfædre og efterkommere mon råde os til? I Den Umulige Samtale sætter vi farten ned og forbinder personlige oplevelser og følelser, som kan blive til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage og tænker fremad sammen.
Læs mere om samtaleformerne her.
Med Talking Landscapes åbner vi et rum for jer, som vil være med til at ændre kursen for fremtiden.
De tre samtaler er en del af Building Conversation, en international platform for dialogisk kunst, der koncentrerer sig om mødet mellem kunst, samtale og samfund. Building Conversation er udviklet af de hollandske kunstnere Lotte van den Berg og Daan’t Sas & belgiske Peter Aers.
DET PRAKTISKE
Formatet:
Til hver samtale er der plads til 20 deltagere. Selve samtalen varer ca. 2 timer, men med introduktion, vandring til samtalestedet og afslutningsritual skal du afsætte 3 timer i alt. Det er vigtigt, at du er med hele tiden. Som en del af afslutningen serveres et let måltid. Billetgebyr på 50 kr. er til dækning af forplejning. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog kræver formatet aktiv deltagelse fra din side, så du skal have lyst til og være åben for at indgå i samtalen. Minimumsalder er 16 år. Alle samtaler er på dansk.Omstændigheder:
Arrangementer afholdes udendørs eller overdækket og gennemføres i tilfælde af regn. Påklædning efter vejret.Guider:
I Roskilde vil det være antropolog Oliver Maxwell, aktionsfilosof Oleg Kofoed og iscenesætter Vera Maeder, som guider samtalerne.
PROGRAM
Torsdag 22. sept. kl. 10.00-13.00: Den Umulige Samtale
Kirken v. Skt. Jørgensbjerg Sogn, Møllehusvej 120, Roskilde
Lørdag 24. sept. kl. 11.00-14.00: Time Loop
Palæfløjen, Stændertorvet 3C, Roskilde
Lørdag 24. sept. kl. 15.00-18.00: Tingenes Råd
Den gamle byrådssal, Stændertorvet 1, Roskilde
Søndag 25. sept. kl. 13.00-16.00: Den Umulige Samtale
Skt. Hans Have, Bistrup Allé 36, Roskilde – mødested: v. caféen
Emne: Naturens terapeutiske indvirkning på vores tilstand
For gratis tilmelding, send en mail til: sc@kit.dk
Talking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med Building Conversation og med partnere i de 12 deltagende kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner i Roskilde er Byens Hus i samarbejde med Aaben Dans, m.fl.
Foto: Building Conversation
Building Conversation er en del af In Situ – European platform for artistic creation in public space støttet af Creative Europe