TID: 12. juni kl. 16.00-04.00
STARTSTED: Sortspættegangen, Brønshøj
KATEGORI: Billed-/performancekunstner
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

Hjem – hvad nu, hvordan bliver det nu?

 

Jeg prøvede.
At føre os tættere sammen, at få os til at mærke, hvordan det er at være et andet menneske.
At mindes vores barndom og det vigtige, der skete.
At huske.
Vi lå tæt sammen og sang.
Vi legede, at du var kommet til skade, og de andre skulle redde dig. Eller nej, at jeg var kommet til skade, og du skulle hjælpe mig. Du var syg, og du skulle passes. Du fik en spand og en hånd på panden. Vi hoppede rundt i en stor bunke tøj. Vi kastede tøjet op i luften.
Vi byggede et shelter af presenning, en kost og madrasser. Vi fik en pakke kiks og en redningsvest.
Vi boede helt som i starten med bål og snirklede ritualer til at holde spørgsmålene i skak. Til at styre magtbegæret og kampen om ordet, lederskabet, styringen.
Vi samledes i en køkkenkulisse med kartofler og skrælleknive. Vi var mange i det lille rum. Fest fest fest fest, sagde jeg i døren, og vi skrællede kartofler og stod langs væggene. Kravlede rundt under bordet.
Jeg var god til at skabe muligheder og rum, rumlige digte, der kunne åbne porte ind til det vigtige.
Jeg samlede og byggede et stort bjerg af ting.
Jeg byggede gange og rum. Der kunne du og jeg og de andre krybe ind og tilbage. En baglæns bevægelse ind i et tidligt mørke.
Jeg satte dig og de andre foran symaskiner, og I producerede frynser. Bagefter sov I 20 på 4 fugtige madrasser. Sank dybt ned under jorden, luften kvalm og trykken for brystet.
Jeg lavede demonstrationer eller tilløb til demonstrationer, som forekom vigtige og virkede som om, de var gode for alle. Jeg prøvede.

 

Nu skal jeg gå ad ukendt vej. I snirklede ritualer. I spiraler ud af, væk fra det, jeg kender. Det med cirklerne er fordi, det lyder godt og giver en følelse af mening. Jeg skal selv finde hjem.

DOKUMENTATION 12. JUNI

FILM

kl. 16.00

kl. 17.00

kl. 18.00

kl. 19.00

kl. 20.00

kl. 21.00

kl. 22.00

kl. 23.00

kl. 24.00

kl. 01.00

kl. 02.00

kl. 03.00

kl. 04.00

OM KUNSTNEREN

 

Seimi Nørregaard arbejder med installation, performance, ord og iscenesættelse. Hendes installationer er nøje gennemtænkte ommøbleringer af det kendte, fyldt med detaljer og referencer til et hjemligt fælles. Nørregaards rumlige digte produceres i en kontinuerlig pendulfart mellem rum og fortælling. Et nyt objekt får plads. En ny handling tilføjes. En poetisk sti lægges i teksten.

 

Der er en markant legende dimension, en frigørende og barnligt afvæbnende side, hvor Nørregaard sætter humoren og legens poetiske indskydelse ind som kollektivt våben mod vanetænkningen. Som en trickster fører hun os ubemærket og midt i et løssluppent grin over tærsklen til et sted fyldt med nærvær, sanselige indtryk og kropslige udfordringer.

 

Hun har tidligere berørt fælles erindring og forståelse af fænomener som f.eks. arbejdsforhold (Arbejd Arbejd, Det Frie Felts Festival og Metropolis Festival 2015), hjemstavn (HJEM, Warehouse 9 2016), underbevidsthedens mørke rum og kringlede mekanismer (SKJUL, Overgaden – Institut for Samtidskunst 2016) og ting, forbrug og erindring (Bjerget, Urum 2019).

Foto: Daniel Norback