Screws Alexander Vantournhout Metropolis København

SCREWS af Alexander Vantournhout

DATO: 16., 17., 18. august kl. 17.00 og 20.00
VARIGHED: 1 time
STED: Marinestation Holmen, Nyholm, Henrik Gerners Plads 1, 1439 København
KATEGORI: Nycirkus
GRATIS – tilmelding her pga. begrænset antal pladser

 

Nycirkus-agility på den gamle marinestation

En mand, som holder en bowlingkugle ud i strakt arm gennem hele sin dansesolo. Et par, der danser iført is-sko og konstant må kæmpe sig fri af underlaget, som skoene spidder igennem. Et par vendt på hovedet, som kæmper med og mod hinanden, mens tyngdekraften trækker i dem.

Normalt ved vi godt, hvordan man bruger en bowlingkugle. Eller is-sko. Eller gyngestativer. Men i Vantournhouts univers bliver kroppens forhold til objekter altid et andet. Altid overraskende og nærmest overmenneskeligt.

Nycirkusartist Alexander Vantournhout og fire artister guider os langs en rute af mikro-forestillinger rundt på Søværnets område på Nyholm mellem skibe, kanoner, gamle marinehuse og overlevende galionsfigurer.

Som en form for militær agility iscenesættes denne karavane af scenarier som menneskets kamp mod sig selv, mod omgivelserne, mod omstændighederne. Og vi ser og mærker fysisk den ihærdighed, viljestyrke og særlige samarbejdsevne, som vi mennesker er i stand til at fremkalde, når det gælder.

 

Screws (2019) Alexander Vantournhout from Alexander V. / not standing on Vimeo.

 

PRAKTISK

Gratis tilmelding: klik her
– send venligst mail til info@kit.dk, hvis du alligevel ikke skal bruge dine pladser

Venligst kun reserver plads, hvis I kommer. I alt 150 pladser per forestilling.
Primært ståpladser med mulighed for at sidde ned ved behov.
Man bevæger sig på en kort rute rundt på området mellem de forskellige scenarier.

Anbefales fra: 10 år

 

Screws Alexander Vantournhout Metropolis København

OM ALEXANDER VANTOURNHOUT

Belgiske Alexander Vantournhout er den store stjerne blandt den unge generation af nycirkusartister med adskillige priser for sit banebrydende arbejde i bagagen. Med en baggrund som danser fra den anerkendte skole P.A.R.T.S. har han tilført cirkusgenren nye dimensioner med sit ærlige udtryk, sin overlegne fysik og en forfriskende mangel på respekt for konventioner.

Han var senest i Danmark på vores Ny Cirkus Festival i 2016 med ANECKXANDER, hvor han både skræmte og berørte publikum med sin nøgne ærlighed og fysiske udmattelse.

SCREWS har akkurat som Alexander Vantournhouts øvrige forestillinger spillet overalt i Europa på festivaler og teatre.

 

ANMELDELSER

“Screws er mere end cirkus. Screws er mere end dans. Det er noget, der overskrider begge.” Danser Canal

“Screws er en ode til fysisk intelligens. Screws får os til at indse, at størstedelen af flamsk teater er dødt fremfor levende. Alexander Vantournhout, som er velbevandret i cirkus, giver scenekunsten en indsprøjtning af hidtil uset spænding og fysik.” Etcetera

“Bowlingfans ved, at kuglen kan veje op til syv kg. Så Alexander Vantournhout tænkte: “Den perfekte dansepartner”. I Screws danser han en duet med en bowlingkugle – som han holder foran sig med udstrakte arme – og har koreograferet en kærlighedsdans i is-sko. Strike!” Knack Focus

 

Screws Alexander Vantournhout Metropolis København

KREDITERING

Choreography: Alexander Vantournhout
Creation: Petra Steindl, Josse De Broeck, Felix Zech, Hendrik van Maele, Emmi Väisänen, Alexander Vantournhout
Performance: Alexander Vantournhout, Axel Guérin, Harrison Claxton, Jessica Enes Eirado, Petra Steindl
Dramaturgy: Sébastien Hendrickx
Intellectual in residence: Rudi Laermans
Choreographic help: Anneleen Keppens, Martin Kilvady
Costumes: Anne-catherine Kunz
Technique: Rinus Samyn
Light design: Tim Oelbrandt
Technique design: Bert Van Dijck, Rinus Samyn, Tom Reynaerts, Tom Daniels
Constructor: Willy Cauwelier
Company manager: Esther Maas
Coproductions: Vooruit, Gent (BE), MA, Montbeliard (FR), PERPLX, Marke (BE), Circa, Auch (FR)
Production: NOT STANDING
Diffusion: Frans Brood Productions 

 

Præsenteres med støtte fra In Situ/European Commission og The Flemish Government

 

 

 

 

 

Foto: Bart Grietens