Rikke Juul Gram Metropolis Walking Copenhagen

30. juni: Rikke Juul Gram

TID: 30. juni kl. 5.00-17.00
STARTSTED: Dronning Louises Bro, København K
KATEGORI: Landskabsarkitekt
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

 

Tanke: 

Naboskabet mellem by og land er hinandens forudsætning. Mister vi forbindelsen til naturen, så mister vi rodfæste i os selv.

Igennem forårets nedlukning af samfundet og det deraf følgende forsamlingsforbud mærkede vi for alvor, hvordan byens offentlige rum og parker er under pres.

Der er simpelthen ikke plads til, at borgerne kan ånde frit, og slet ikke med en smule afstand til vores medmennesker.

Når man ikke længere kan finde plads nok i byen til hverken sig selv eller til hinanden, så må forbindelsen til landskabet åbnes som en invitation – den anden mulighed.

 

Handling: 

Hver time plantes tre små bøgetræer i række på 12 udvalgte steder. Træerne hentes i de østjyske skove, hvor Rikke kommer fra, og forbinder ruten som en åben allé, der viser vej mod vest ud af København.

Træerne er en gave til de udvalgte steder og bydele, der passeres undervejs. Plantestedet markeres, så beboerne i området siden har mulighed for at finde, og måske vande, træerne.

Rikke starter vandringen en tidlig tirsdag morgen, alene.

Men i takt med at landet og byen nu er blevet åbnet for fysisk nærvær, vil forskellige mennesker gøre hende følgeskab undervejs.

En journalist, en direktør, en kulturformidler, en restauratør, en kunstner, en studerende, en arkitekt, en byplanlægger, en rumspecialist, en stadsarkitekt.

Undervejs planter de træer hver time og taler om længslen mod grønnere byer, sammenhængen mellem by og land og om, hvor vi kommer fra, vores rødder, og hvilken betydning det har for et liv i hovedstaden.

Vandringen ender i Porsemosen 20 km vest for København.

DOKUMENTATION 30. JUNI

FILM

KL. 05.00

KL. 06.00

KL. 07.00

KL. 08.00

KL. 09.00

KL. 09.30

KL. 10.00

KL. 11.00

KL. 12.00

KL. 13.00

KL. 14.00

KL. 15.00

KL. 16.00

KL. 17.00

KL. 18.00 – 1

KL. 18.00 – 2

 

OM KUNSTNEREN

Rikke Juul Gram er uddannet arkitekt og har de sidste 20 år praktiseret i arbejdsfeltet by- og landskabsarkitektur, strategisk og fysisk planlægning, infrastruktur og kulturarv.

Hun er medindehaver og kreativ leder af tegnestuen Schønherr og har ansvar for koncept- og designudvikling af tegnestuens konkurrencer og udviklingsprojekter.

Rikke Juul Gram er medlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster samt den internationale organisation Academy of Urbanism og fungerer desuden som fagdommer ved arkitektkonkurrencer samt som ekstern censor og eksaminator ved landets arkitektskoler.

Hun deltager med mellemrum i den offentlige debat i overbevisningen om, at landskabsarkitekturen og forandringer i det offentlige rum bør diskuteres som et fælles og mellemmenneskeligt anliggende.

Hendes tilgang til arkitektfaget er, at byen og landskabets natur- og kulturværdier er en fælles arv, der skal forvaltes med nænsomhed. Men samtidigt rummer denne arv store potentialer som redskaber, der kan indgå i balancerede løsninger af tidens store samfundsudfordringer: omdannelser af landets industrihavne til nye bydele, klimatilpasning og kystbeskyttelse, etablering af en grøn energiproduktion, bæredygtig fødevareproduktion, udvikling af landdistrikterne, naturen og en øget biodiversitet.

De bedste løsninger findes, når det rationelle forenes med det skønne – det er smuk fornuft.

 

Rikke Juul Gram Metropolis Walking Copenhagen