Rådhuspladsens renæssance – håb for fremtiden / interview med Lilibeth Cuenca Rasmussen

I opbrud er der mulighed for genfødsel, forandring og fornyelse, og netop i det spændingsfelt arbejder kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen. Hun byder opbruddet velkommen, da det skaber håb for fremtiden.

Af Charlotte Kjærholm

 

De færreste københavnere har minder forbundet med Rådhuspladsen. Det er en plads, man passerer. Man går fra toget og over pladsen. Man cykler gennem den, og mest fungerer den som et sted, ingen har et forhold til. Det er der en grund til, hvis man spørger kunstner og performer Lilibeth Cuenca Rasmussen, der på tirsdag som en del af Metropolis’ ritualer opfører Musling / Renæssance Spind.

Placeringen er helt afgørende for performancen, forklarer hun over en telefon fra Samsø.

”Jeg vil heale pladsen i en form for genfødsel. Den oprindelige rådhusplads er en muslingeskalformation. Det er en plads, der har skiftet identitet mange gange. Man respekterer den ikke, fordi man ikke forstår den. I modsætning til mange europæiske byer, hvor Rådhuspladsen er et historisk centrum og har fået lov at være sit eget, så har den københavnske rådhusplads skiftet identitet for mange gange. Det er en problematik, jeg finder spændende.”

 

Opbrud giver mulighed for genfødsel

Når Lilibeth Cuenca Rasmussen bruger begrebet renæssance, er det fordi hun refererer tilbage til en opbrudstid, hvor man gjorde op med dogmatiske religiøse leveregler. Hun ser vores tid som en periode, hvor der sker store forandringer. En slags opbrudstid ligesom renæssancen. I stedet for at være bange for opbruddet, ser hun potentiale i muligheden for forandring.

”Renæssancen betyder jo genfødsel, og jeg prøver at finde mit eget udtryk i tidens paradigmeskifte. Det er den metaforik, jeg hentyder til. Ikke selve kunstformen. Jeg synes, der er så meget håb i opbruddet, og det vil jeg gerne gøre opmærksom på.

Som mennesker er vi utrygge ved forandring. Men der er også potentiale i forandringen. Konflikten mellem Rusland og Vesten har resulteret i, at der sker der noget positivt i forhold til alternative energikilder. Den grønne omstilling bliver nødt til at skynde sig. Der sker en fremdrift, vi ikke har set de seneste ti år, hvor der er blevet talt mere, end der er handlet,” mener Cuenca Rasmussen.

”Når handlinger bliver konkrete, så mindskes min angst, og der opstår et håb om, at tingene bliver bedre bagefter. Det er min position som kunstner. Jeg vil gerne gøre opmærksom på problematikkerne, men også på, at de igangsætter noget nyt og måske bedre”, siger hun.

Opbruddet finder Cuenca Rasmussen også i den spirende dekolonisering, hvor lande, der har været underlagt vestligt herredømme i mange år, nu kæmper for at bevare og genskabe deres oprindelige kultur og sprog. En slags genfødsel. Spørgsmålet er, hvad der opstår efter bruddet eller konflikten?

Hun er selv halvt filippinsk og har oplevet, hvordan det oprindelige sprog i Filippinerne bliver taget tilbage efter mange år, hvor engelsk har været det primære sprog. Det er med til at skabe identitet og håb:

”Jeg synes, vi lever i en tid med voldsomme paradigmeskifter. Der er nogle ting, der bliver rystet. Det er godt, at tidligere koloniserede lande bliver opmærksom på deres identitet og position – på det, der er blevet taget fra dem. Det gør de gennem at tage kulturen tilbage, og der ligger håb i opmærksomheden,” siger hun.

Muslingens symbolik

I sin oprindelige form har cirka en tredjedel af pladsen foran trappen op til Rådhuset været udformet som en musling. Den er den musling, som Cuenca Rasmussen genopfører, inden Rådhuspladsen endnu engang bliver omdannet til byggeplads for at genopføre et springvand, der engang har haft sin placering på pladsen.

Iført en brudekjole inderst og ferskenfarvede lag af tyl, der minder om muslingekød, udenpå, starter hun tidligt tirsdag morgen, inden trafikken på pladsen bliver for tung. Her tegner hun den oprindelige muslingeformation op med kridt. I løbet af eftermiddagen vil Cuenca Rasmussen forme de indre linjer i muslingen med 400 ibskaller, hvori der er skrevet en sætning.

”Skallerne stammer fra pilgrimsrejsen, hvor man samlede dem som souvenirs og brugte dem som drikkeskåle. Skallerne er store som en hånd, og efter de er lagt ud, vil jeg dele dem ud til forbipasserende, som kan tage sætningen med videre og tænke over det, der står i skallen,” forklarer hun.

Der er mange mennesker på Rådhuspladsen, og de fleste er turister.

”Jeg har været der på forskellige tidspunkter. Pladsen ligger tæt på Hovebanegården. Københavnerne cykler bare igennem, men der er flokke af turister, der ser pladsen. Det er det, der er sjovt. Dem vil jeg gerne fange,” siger hun.

 

Performancen præsenteres af Metropolis i samarbejde med Politikens Forhal og er en del af en større udstilling, der vil være at finde i Politikens Forhal fra 24. aug., ligesom Lilibeth Cuenca Rasmussens manifest for vores tid bliver bragt i Politiken 24. aug.

Læs mere om Musling / Renæssance Spind her.

Program for dagen:

Kl. 05.30-08.00: Optegning af Rådhuspladsens musling
Kl. 12.00-15.00: Healing af pladsen med muslingeskaller
Kl. 15.00-19.00: Rituel uddeling af skaller til publikum

 

Fotos: Marine Gastineau