Performing Landscapes Lab

Performing Landscapes Laboratorium

Kunst, natur og mennesker i et økologisk trekantsdrama
AFHOLDT
Seminar:
Torsdag 26. januar 2023 kl. 9.30-19.00
Fredag 27. januar 2023 kl. 9.30-19.00
William Wains Gade 11 – Refshaleøen, Kbh. K

 

26.-27. januar 2023 inviterede Metropolis til Performing Landscapes Laboratorium og stillede spørgsmålet:

Hvad er kunstens rolle og potentiale i en tid med akut økologisk krise?

Programmet med ca. 40 kunstnere, kuratorer og forskere satte fokus på relationen mellem kunst, natur, landskab og mennesker. Hvordan kan vi leve og skabe mere bæredygtigt og i ligeværdigt samspil og samhørighed med vores omgivelser?

 

VIDEODOKUMENTATION

26. JANUAR – læs mere om deltagere og oplæg

INSPIRATION (på engelsk)

  • Nils Ole Bubandt, prof. v. Aarhus Universitet, forfatter til Antropocæn – historien om verden af i morgen og redaktør for Arts of living on a Damaged Planet 

  • Susan Ballard, kunsthistoriker v. University of Wellington, forfatter til Art and Nature in the Anthropocene

  • Herman Bashiron Mendolicchio, researcher, skribent, redaktør og kurator, University of Barcelona, medforfatter til Art in Context – Learning from the field, Art and Mobility og Walking Art / Walking Aesthetics


PRACTICE (på dansk eller engelsk)

 

REFLECTIONS (på dansk)

PERSPECTIVES (på engelsk)

  • Emily Eliza Scott, University of Oregon, redaktør på The Routledge Companion to Contemporary Art, Visual Culture, and Climate Change

  • Nikolaj Schultz, sociolog og medforfatter sammen med Bruno Latour til Notat om den nye økologiske klasse


27. JANUAR – læs mere om deltagere og oplæg

 

INSPIRATION (på engelsk)

 

  • Maria Kjær Themsen, kunstredaktør v. Information og forfatter til Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde

 

PRACTICE (på dansk eller engelsk)

 

REFLECTIONS (på dansk)

 

PERSPECTIVES (på engelsk)

  • Julie Reiss, kunsthistoriker, redaktør på Art, Theory and Practice in the Anthropocene

  • Mark Cheetham, prof. v. University of Toronto, forfatter til Landscape into Eco Art

  • Kirsten Swenson, prof. v. University of Massachusetts, Lowell, redaktør på Critical Landscapes: Art, Space and Politics

 

ARTIKEL

Iscene.dk var med til laboratoriet og skrev:

Metropolis’ Performing Landscapes Laboratorium åbnede for en række væsentlige debatter og indblik i kunstneriske potentialer, som i den grad satte fokus på kunstens mangefacetterede mulighedsrum. 

Der var et gennemgribende ønske fra et bredt felt af forskere og kunstnere om at skabe forandring. At skabe nye blikke på omverdenen, styrke forholdet til tingenes forbundethed og åbne vores sanser for nye måder at være i verden på. Der hersker ingen tvivl om, at der er lang vej igen, og at det er en benhård kamp at få skabt forandringer – men det haster og laboratoriet viste klart, at kunsten er en del af løsningen. Men det kræver forandring, og det koster på den personlige konto, som Trine Rytter Andersen, gjorde klart: 

”Vi må tilsidesætte egne behov for den levende verden. Denne dag er som en saltvandsindsprøjtning, så vi er klar til at tage en tørn til for den levende verden.”

Læs hele artiklen her.

Performing Landscapes Lab


 

UD I LANDSKABET

Performing Landscapes Lab var et feltlaboratorium, der forenede praksis og teori. Fagfolk fra ind- og udland reflekterede over, hvordan kunsten og kunstnere agerer og kan agere på baggrund af klodens aktuelle tilstand, mens en række kunstnere inviterede os til at tage del i deres kunstneriske praksis for at sætte form og følelser på det, vi taler om – for at lade os mærke på egen krop, hvad kunsten kan.

Om eftermiddagen samlede vi op på dagens erfaringer og indlæg med en åben samtale for at ane de større perspektiver og sammenhænge.

Performing Landscapes Lab

       


      BAGGRUND

      Laboratoriet udsprang af det treårige projekt Metropolis Landskab støttet af Nordea-fonden og hentede erfaringer fra Walking Landscapes 2021 og Talking Landscapes 2022 og pegede frem mod Performing Landscapes 2023, der skaber en række kunstneriske produktioner i 10 landskaber landet over i løbet af sommeren.

      150 Metropolis Landskab-kunstnere har skabt kunst i, til og med landskaber i 2021 og 2022, og deres erfaringer indgik både som en del af laboratoriet og gennem videoinstallation med deres performative vandringer.’

  • Fotos: Marine Gastineau