Ordene blev gemt – reportage og refleksion fra Amazing Landscapes Silkeborg

Performancekunst et sted i Silkeborgområdets landskab

af Ann Hjelte Engelund og Iben From

Nærmest som et væsen eller en krop i sig selv snor den lange slange af vandrende deltagere sig ad smalle næsten usynlige spor i skoven, op og ned og rundt. Senere følger de mere tydelige stiforløb langs vand og å. De er på en langsom opdagelses- og fordybelsesvandring 3,5 time og 6 km, på skift guidet af de fem performere Tora Balslev, Nanna Bech, Vita Malahova, Magnus Errboe og Signe Errboe.

Deltagerne bliver bedt om at gemme deres ord, så vandringen foregår i stilhed, der efterfølgende roses meget af deltagerne: Det er specielt at få lov til at være stille sammen i kunst- og naturoplevelsen! Undervejs tilskynder performerne på skift, og ikke mindst med forskellig deltagerinvolvering, til mere nærvær i naturen og overfor vores ideer om os selv i naturen.

Landskabet bliver mødt af deltagernes sanser, når de smager på det kolde, mineralholdige kildevand, lytter til skoven, mærker den ru bark mod deres håndflader, og sammen forsøger at give stemme til deres omgivelser. Hvilket aftryk er det, vi efterlader i naturen? Og omvendt, hvilket aftryk sætter naturen i os?

Formen er blid og ikke påtrængende. Fantasien, den individuelle og kollektive erindring tages til hjælp, og performerne forfølger og fremdrager faktuelle fortællinger som det lokale landskab – og til dels også de selv personligt bærer på: kampen mod motorvejene fremfærd i sårbar natur, barndommens lethed, familievirksomheden med ørredproduktion, udblikket til ritualer fra andre steder i verden. Der gives en bid af hovedstolen.

Deltagerne kvitterer for den minutiøse gennemarbejdning som performernes greb og tableauer undervejs er udtryk for. Tillige anerkendes både de tydelige og de mere diskrete sammenhænge i den samlede vandring: en pind med ord, der går fra hånd til hånd, deltagerens egne skriverier der også deles i tavshed indbyrdes og så sendes ud i verden.

Der lyttes til naturens reallyde – fuglesang, bladraslen, tog og trafik i det fjerne, til musikerens frembragte lyde – med stemmen eller forskellige optagelser, til stilheden. Kan vi høre den? På et tidspunkt skal deltagere finde en gave til en, de ikke kender. Der ledes i skovbunden, et strå bliver en gave, en pind – naturen som gave. Pointen er klar. Gaverne bæres frem til et blindt og tavst væsen på kanten til en anden verden – en performer, som med ler i ansigtet synker ind i mosen som del af et udgået træ. Forbipasserende undres.

Performerne anvender tableauet som kunstnerisk greb. Grebet udfordres også af dem alle ved kombinationen med bevægelse, langsom bevægelse i forskellige landskabelige scenerier, dans om man vil, der øger lydhørheden for naturen åndedrag og puls. Før noget bliver sagt.

Tableauer, øvelser, riter flytter i løbet af vandringen på publikumspositionerne, skift mellem at se og selv være en del af væsenet, som vandrer. På hele turen langs sø, mose, vandløb og damme bærer hver deltager tæt på kroppen en flaske som fra start blev fyldt med kildevand.

”Æstetisk – Smukt – Poetisk Tusinde tak for denne helt fantastiske magiske og intense naturoplevelse” og ”En fantastisk gåtur med en frodig buket af oplevelse af naturen. Tusind tak”, lød nogle af publikum reaktioner. Der typisk enten havde fokus på kunsten, de lige havde oplevet, eller på landskabet/naturen, de netop havde fået en ny nøgle til.