Omdebatteret kunstner udstiller mennesker i glasmontre på Strøget
Af Sofie Henningsen
Under dette års Metropolis Festival bliver Københavns byrum indtaget af den hollandske teatermand og visuelle kunstner Dries Verhoeven med installationen ”Ceci n’est pas..”.
Titlen på Dries Verhoevens værk trækker referencer til den surrealistiske maler René Magrittes ”La trahison des images”, bedre kendt som billedet af piben med teksten ”Ceci n’est pas une pipe”(”Dette er ikke en pibe”). Dries Verhoeven undersøger spændingsfeltet mellem det fremstillede billede og realitet. Hvordan former de kommercielle billeder i det offentlige rum vores kollektive perception og idealer? Hvad fortæller samtidens tabuer om vores tids DNA? Det er nogle af de spørgsmål, der ligger bag konceptet ”Ceci n’est pas..”.
Dries Verhoeven skaber installationer, performances på museer og i det offentlige rum, og hans værker ligger i krydsfeltet mellem teater, scenografi og billedkunst. Han er optaget af at undersøge forholdet mellem performere, publikum, hverdagens realitet og kunsten. Han adresserer derfor ofte sit publikum direkte med alternative versioner af verden gennem sine performere, men lader publikum styre oplevelsen.
Dries Verhoeven problematiserer, at politikerne forsikrer os om, at det værste af krisen er ovre og at vi skal kigge fremad. Men hvad med de historiske fejltrin vi har gjort os? Vil vi lære af dem eller vil vi forsøge at glemme skyggesiderne i historien? En buddhist på Sri Lanka fortalte engang Dries Verhoeven, at efter tsunamien lod de murbrokkerne i en turistby være som en påmindelse om at intet varer ved. Forgængelighed (vanitas) var også engang en del af Vestens filosofi og blev praktiseret i middelalderens kunst og 1600-tallets stillebenmaleri ved afbildning af opstillede skrøbelige og flygtige genstande, deriblandt genstande associeret med døden. Ifølge Dries Verhoeven synes kunstnernes anarkistiske, irrationelle og destruktive kraft, som sås i eksempelvis 60’ernes kunstbevægelse Fluxus, at være gledet i baggrunden til fordel for en mere økonomisk motiveret kunst. Kunsten er blevet for forsigtig.
Det offentlige rum må generobre sin rolle som et mødested for diskussion af livets dybere aspekter. Kunsten må konfrontere os med frygten, det uperfekte og det ukendte. Dries Verhoeven udfordrer med kunstinstallationen ”Ceci n’est pas..” forbipasserende publikum til at tage stilling til deres virkelighed og den sociale udvikling, de lever i gennem en række tabuiserede personer. Dries Verhoeven præsenterer ti iscenesættelser over ti dage med levende mennesker udstillet som sjældne relikvier i en glasmontre i Københavns indre by. En udstillingsform, der provokerer og vækker minder om kolonitidens etnologiske udstillinger.
HVAD Installation
DATO 12.-21. aug. hverdage kl. 14-19, weekend kl. 12-17
STED Gammeltorv, Kbh K – find vej
PRIS Gratis
CREDITS
Koncept Dries Verhoeven
Kompagniets manager Ilon Lodewijks
Teknik Roel Evenhuis
I samarbejde med et stort antal performere
Støtte The Performing Arts Fund NL
Ceci n’est pas… blev udviklet til “Second Cities – Performing Cities”