Når tingene får ordet – Talking Landscapes København

af Bettina Lamm, Landskabsarkitekt og lektor, Københavns Universitet

 

En fin søndag eftermiddag med sol og vind over Refshaleøens åbne grønning er jeg inviteret ind i Tingenes Råd – et samtalerum rammesat af Metropolis’ Talking Landscapes i samarbejde med den hollandske kunstnergruppe Building Conversation.

Vi skal samtale om Refshaleøen og hvor dette landskab er på vej hen ved at give stemme til de elementer og fænomener, som alle er aktører i stedets fortidige, nutidige og ikke mindst fremtidige eksistens. Afsættet er den franske filosof Bruno Latours actor netværk teori hvor alt – mennesker, dyr, fænomener, objekter – er aktører, der påvirker hinanden forbundet i ligeværdige, gensidige, relationelle netværk.

Tingenes Råd er et parlament, et tingsted for vores samtale. Parlamentet udpeger sammen 20 ting, som vi kollektivt identificerer som ting i Refshaleøens netværk: Luften, havet, humlebien, den invasive plante, livsglæden, men også angsten og ensomheden, den gamle industri, den store skibshal og de fremtidige boliger, beton, iværksætteriet, men også kapitalismen, forureningen, jordopfyldningen, tiden, de gamle skibe, byen og PLANEN.

Tingene tager plads i parlamentet og taler deres sag ind i fællesskabet for Refshaleøens fremtidige potentiale. 20 positioner – fremført gennem 16 stemmer, der som performere skifter rundt mellem de forskellige roller og positioner. Konflikter og alliancer viser sig hurtigt, men også uventet empati og større indsigt. Hver ting har sin fortælling, sin poesi, humor og relevans.

Jeg er Den Store Skibshal. Engang var jeg ramme om jobs og produktion og store løft. I dag ligger jeg som ikon og fylder op i landskabet synlig fra hele byen. Fra min position kan jeg betragte Refshaleøens aktuelle landskab af dansende ungdom og vildtvoksende eng. Men hvor længe vil dette stadie vare? Hvad skal der blive af mig? Hvem kan se mit værd?

Jeg er Kapitalismen. Jeg ser store muligheder her. Vi skal have skubbet en udvikling i gang. Det er der økonomi og jobs i.

Jeg er Luften, tomrummet. Jeg fylder meget, men det er, som om I slet ikke ser, hvor vigtig jeg er for sansningen og stemningen her. Uden mig ville Refshaleøen ikke opleves som et frirum.

Jeg er Forureningen. Jeg er allevegne – I har selv skabt mig. Måske er jeg en forbandelse, men jeg kan også være jeres redning imod forandring, for jeg er voldsomt dyr at fjerne. Og jeg giver gunstige leversteder for særlige planter.

Jeg er Planen. Det er mig, der samler jer alle. Jeg tror godt, vi kan finde sammen – Iværksætteri, Byen, Fremtidens Boliger, Beton og måske livsglæden.

Jeg er Humlebien. I har travlt med at lave alliancer og udvikle kulturer, men har I helt glemt mig? Bliver der plads til mig i jeres forkromede vision? Uden mig eksisterer I slet ikke.

 

Samtalen fangede nogle af de nuværende dynamikker og kræfter, men også det fremadrettede potentiale og frygt. De forskellige perspektiver understregede, at udvekslingen bevæger sig i dynamisk tid med mange mulige og ”umulige” fremtider. Vi erkender, at alle ting har en berettiget stemme, og at alle aktanter er indbyrdes forbundet.

Det går op for os, at Planen er magtfuld og måske kan være den samlende kraft, men det afhænger særligt af, hvor god den er til at integrere de mange stemmer – også de mere usynlige og ikke-repræsenterede.

Dem, der bringer værdi, men som måske endnu ikke i særlig grad er værdsat. I valget af aktanter, som blev inviteret med ind i parlamentet, findes også et fravalg af ting, som ingen så ved første øjekast. Det er ikke ligegyldigt, hvem man inviterer med omkring bordet, når Refshaleøens fremtid behandles i Tingenes Råd.

Tingenes Råd er en poetisk iscenesættelse af steders netværk og perspektiver – en performance, hvor man er både deltager og tilskuer. Men det er også en effektfuld måde at fremtale et kompleks gennem empatisk indlevelse.

 

 

Læs mere om Talking Landscapes.

Foto: Thomas Seest