Metropolis 2024: Tilbageblik
Selvom Metropolis 2024 er gået på hæld, markerede årets sommersæson også en ny begyndelse – den første sæson under mantraet “Fra Metropolis til Ecopolis”, der former og guider alle vores aktiviteter frem til 2028. Dette mantra var en tydelig rød tråd gennem sommerens 12 værker, der alle var skabt- eller adapteret til udvalgte steder, som hver især udforskede naturens tilstand, byens påvirkning og sociale resonans, og som gik i dialog med disse hybride landskabers evigt foranderlige formationer for at finde mening og nye æstetiske udtryk. Som altid havde dette grobund i tilstedeværelsen af krop og sted.
Elementær genopdagelse
Publikum åbnede sind og sanser for nye, legende møder med naturen og elementerne. Naturpark Amager inviterede, med sine hektarer af lavland og ung skov, os til at tage på rejser ind i skovens mystik, ro og fællesskab i Forest Silent Gathering af Begüm Erciyas og Under Skov af Secret Hotel. Himlen fik krop og stemme i Cumulus på Refshaleøen via lydspor, håndholdte spejle og tågekanoner. I Greyline af Renae Shadler foran SMK og i Nørrebroparken blev publikum inviteret til at følge vindens kræfter og dens påvirkning af dansernes kroppe og de to kæmpe Aerocene-skulpturer.
Performative vandringer
Publikum begav sig også ud på længere, meditative vandringer rundt i byens landskaber. I stilhed, over fire timer, guidede protagonisterne i The Walking City af italienske DOM- publikum rundt i Københavns historiske traumer, nutidige udfordringer og mulige fremtider – med havet som fast pejlemærke. Og i Solastalgia af Madeleine Kate McGowan & Sort/Hvid sluttede publikum sig til nomaderne i Arcadia – et økofeministisk fællesskab af grædekoner i et dystopisk parallelsamfund efter klimakollapset – på Syhavnstippen, et kritisk landskab i byens udkant.
Internationalt udsyn
Sæsonen rummede også to markante internationale værker for et stort publikum, der berørte spørgsmålet om kroppens ret i byen. Vi var begejstrede for, at det lykkedes at genopsætte den østrigske koreograf Doris Uhlichs storværk Habitat, hvor 40 nøgne kroppe igen indtog Refshaleøens hastigt forandrende omgivelser med en serie af bevægelige tableauer.
Og Hooman Sharifi & Cullbergs While In Battle I´m Free, Never Free To Rest fyldte hele Blågårds Plads med dansende kroppe, der med lige dele livskræft og indignation søgte fællesskabet i en splittet verden.
Markante danske stemmer
Det politiske aspekt var også gennemgående hos flere markante og nyskabende værker af danske kunstnere: hello!earth inviterede med You May Rest til kollektiv manifestation af hvilens rolle i et ophedet system – i bagende solskin på Rådhuspladsen og foran Christiansborg, med hundredevis af hvilende kroppe.
Pernille Garde Stage Art iscenesatte historien om den underkendte, men banebrydende danske zoolog Marie Hammer i Verden i mine øjne. Og i The Forests’ Trial fremmanede Sara Gebran et flammende anklageskrift mod de ansvarlige for to miljøkatastrofer i Venezuela og Danmark gennem et radikalt formateret og publikumsinddragende værk.
Et kunstnerisk laboratorium
Først, men absolut ikke mindst, inviterede hele 18 kunstnere over tre dage på en fælles undersøgelse af relationen mellem kunst, natur, landskab og mennesker i Performing Landscapes non-stop. Gennem eksperimenter, workshops og installationer blev spørgsmål formuleret, der resonerede gennem hele sæsonen: Hvordan kan vi leve og skabe mere bæredygtigt og i ligeværdigt samspil og samhørighed med vores omgivelser?
Mod Ecopolis
Fra start til slut mødte publikum talstærkt og åbensindede op, gik i dialog med disse svære spørgsmål og kastede sig ud i formater, hvor grænserne mellem publikum og deltager var til forhandling.
Programmet og dette entusiastiske engagement afspejles i den kunstneriske udforskning, vi har påbegyndt, der forholder sig til en verden præget af økologiske kriser og sammenbrud. Vi glæder os til – sammen med kunstnere, partnere, og publikum – at skubbe til denne udvikling i de kommende år. Vi regner med at offentliggøre programmet for 2025 i slutningen af april
Genbesøg sæsonens forestillinger i fotocollagen nedenfor, i vores arkiv eller på Metropolisbloggen.