28. juni: Marika Seidler / Walking Landscapes Aalborg
TID: 28. juni 2021 kl. 6-14 & 18-22
RUTE: 21 km fra Kystvejen i Storvorde gennem Lille Vildmosecentret til Aalborgfjord
KATEGORI: Billed-, video- og performancekunst
MULD KRONE, AT VENDE TILBAGE TIL ET LANDSKAB
Kunstner Marika Seidler vendte tilbage til huset på Heden ved Lille Vildmose mellem Egense og Dokkedal, hvor hun voksede op i 70’erne. Med sig havde hun sanger og performer Marte Schau. Huset var forladt, området overgroet med mosser og lav på fyrretræerne. Lyng, sand, græshoppelyd, ravfund, grøfter, mosen, Muldbjergene og fjordens lavvande vendte tilbage.
Marika, som var bag telefonens linse, guidede Marte og de virtuelle deltagere rundt i landskabet på en sanselig vandring med meditative historier. Historierne kom fra Marikas egne barndoms- og voksenerfaringer om at høre til og blive en del af landskabet.
De virtuelle deltagere blev inviteret til selv at: berøre rensdyrlav, at blive et træ, nedsænke fødderne i hængemosens spagnumplanter, de nyttige Co2-slugere, synke ned i mørk muld suget op med spagnumstøvsugere, løbe i Muldbjergene ved havet og vade i Limfjordens lave vand i natten.
De kropslige erfaringer, biologiske processer og fortællinger i landskabet blev kronet med fundne naturmaterialer.
OM KUNSTNEREN
Billed-, video- og performancekunstner Marika Seidler er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001 under navnet Seidlers SENSORIUM skaber hun stedsspecifikke video-kunstværker og sensoriske publikumsinddragende performance-vandringer i naturen over større afstande med et lyrisk blik på biologiske processer landskabets historie.
DOKUMENTATION
VIDEOSAMMENDRAG
VIDEOS – de 13 nedslag
28. juni kl. 6
28. juni kl. 7
28. juni kl. 8
28. juni kl. 9
28. juni kl. 10
28. juni kl. 11
28. juni kl. 12
28. juni kl. 13
28. juni kl. 14
28. juni kl. 15
28. juni kl. 16
28. juni kl. 17
28. juni kl. 18
Foto: Marika Seidler