Manon Siv Walking Landscapes Bornholm

13. juni: Manon Siv / Walking Landscapes Bornholm

TID: 13. juni kl. 10.00 – 22.00
RUTE: 38 km fra Ekkodalen til Salomons Kapel/Hammeren  
KATEGORI: Dans

 

GENNEMSTRØMNING

Krop, vokal og jorden var elementerne i koreograf Manon Sivs vandring.

Landskab og krop blev sat i rungende bevægelse, da Manon begav sig tværs over øen for at aktivere øen og kroppens energicentre. I hvert område på ruten åbnede hun for det tilhørende chakra med stemmen som instrument. Stemmens toner og vibrationer samt vejrtrækningens konstante rytme dannede den gyldne tråd, der forbandt den menneskelige krop med naturen via universelle frekvenser.

Vandringen var inspireret af den orientalske lære om chakraer og disses potentialer for healing af kroppen. Den specifikke viden knyttet til øen kom fra Bodil Egeberg, som er kraniosakral terapeut. Chakra betyder ’hjul’ og kan ses som energihjul, der opsamler og fordeler energi i vores system blandt andet via nervebanerne og meridianbanerne.

På samme måde som vi mennesker ifølge den orientalske lære har chakraer, har jorden det også, og chakraerne på Bornholm er stærkt markerede. Vandringen fokuserede på fem punkter fra centeret af øen og op til det yderste punkt ude i Østersøen, som hver har et chakra tilknyttet. De chakraer, der var fokus på, var solar plexus, hjerte, hals, pande og kronechakraet. Fra Almindingen til Nordlandet lød der på denne dag genklang af vibrerende toner.

OM KUNSTNEREN:

Manon er en fransk-dansk danser, koreograf og kurator. Manons koreografiske arbejde udspringer fra et nysgerrigt barns tilstedeværelse og iagttagelse af en nogle gange fascinerende og andre gange uforståelig verden. Hendes værker inviterer os til at åbne øjnene for det, der ikke er umiddelbart givet, samt mærke og føle emner, der ofte ikke tales om.

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

13. juni kl. 10

13. juni kl. 11

13. juni kl. 12

13. juni kl. 13

13. juni kl. 14

13. juni kl. 15

13. juni kl. 16

13. juni kl. 17

13. juni kl. 18

13. juni kl. 19

13. juni kl. 20

13. juni kl. 21

13. juni kl. 22

CREDITS

Manon Siv