1. september: Maja Nydal Eriksen / Walking Landscapes Skagen

TID: 1. september kl. 06.00-18.00
KATEGORI: Dokumentation
DELTAG: Du kan opleve vandringen online.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

RATIONELLE LANDSKABER

Maja Nydal Eriksen satte fokus på Skagen som et migrationsknudepunkt for mennesker, fisk og fiskeindustri. Skagensmalerne valgte bevidst den industrialiserede havn fra i deres motiver, som stadig dominerer fortællingen om Danmark som søfarts- og fiskerination. I samarbejde med forskellige havnearbejdere skabte Maja i stedet en anden fortælling fra havnen.

I dag er mennesker fra Østeuropa blevet en nødvendig arbejdskraft, der holder fiskeriet i Skagen i gang, og samtidig eksporterer vi 90 procent af de fisk, der fanges i Danmark. Majas vandring fulgte en typisk vagt på fiskefabrikkerne fra kl. 6 til kl. 18. Gennem møder med forskellige havnearbejdere skabte hun en kortlægning af de rationaliserede industrilandskaber på havnens egne præmisser.

Vandringen udgør derved et fragmenteret billede af mennesker, der har arbejdet med fiskeriet i generationer, migrantarbejdere og de æstetiske kvaliteter samt muligheder og udfordringer, der følger med det moderne fiskeri.

OM KUNSTNEREN

Maja Nydal Eriksen arbejder med det iscenesatte fotografi og undersøger deltagerbaserede former for repræsentation gennem en socialt orienteret praksis. Hendes projekter viser ofte et misforhold mellem de herskende fortællinger om steder og mennesker og deres egen selvfortælling. Gennem brede samarbejder skabes et nyt sprog som vises i byrum, kulturhuse, kunsthaller samt på biblioteker og skoler.

Se mere om Majas praksis her: www.majanydal.com samt www.100pctfremmed.dk, en platform for kunst og læring om interkulturelle aspekter i samfundet.

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

#1

#2

#3

#4

#5

#6

#7

#8

#9

#10

#11