1. aug.: Maja Lee Langvad

TID: 1. aug. kl. 10.00-22.00
STARTSTED: Baggesensgade, København N
KATEGORI: Forfatter
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

 

Jeg tager udgangspunkt i bogen Spørgeskemaer af den schweiziske forfatter Max Frisch, der er udkommet i min egen oversættelse på Basilisk Forlag. Det er en bog, der udelukkende består af spørgsmål ordnet i kategorierne: menneskehedens overlevelse, ægteskab, kvinder, håb, humor, penge, venskab, faderskab, hjemland, ejendom og død. Spørgsmålene er af eksistentiel karakter og tvinger læseren til at forholde sig til sine egne sociale, kulturelle, politiske og økonomiske overbevisninger.

Jeg har fundet 11 steder i København, der på hver sin måde forholder sig til spørgeskemaernes emner. Jeg vil læse spørgsmål op fra hver kategori på de udvalgte steder og måske efterlade nogle spørgsmål til forbipasserende.

Jeg deler et link til hvert spørgeskema og opfordrer alle til at gå ind på facebook i løbet af min vandring og besvare ét eller flere spørgsmål fra en kategori, man selv vælger. Alle vil være anonyme. Afslutningsvis vil jeg læse nogle af svarene op.

Uddrag fra spørgeskemaet om ejendom:

Kan De huske, hvor gammel De var, da De begyndte at tage det for givet, at noget henholdsvis tilhører og ikke tilhører Dem?

I det tilfælde at De har købt en grund: Hvor lang tid går der så, før De opfatter træerne på denne grund som Deres ejendom, dvs. at retten til at fælde træerne gør Dem lykkelig eller i det mindste forekommer Dem selvfølgelig?

 Opfatter De en hund som ejendom?

Hvor meget fast ejendom behøver De for ikke at være bekymret for fremtiden? (Angiv venligst i kvadratmeter). Eller synes De snarere, at Deres bekymring vokser i takt med Deres faste ejendom?

Hvad er De ikke forsikret imod?

 


DOKUMENTATION

FOTOS

FILM

KL. 10.00

KL. 11.00

KL. 12.00

KL. 13.00

KL. 14.00

KL. 15.00

KL. 16.00

KL. 17.00

KL. 18.00

KL. 19.00

KL. 20.00

KL. 21.00

KL. 22.00

 


 

OM KUNSTNEREN

Maja Lee Langvad (f. 1980) er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find Holger Danske. I 2014 udkom bogen HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption. Senest har hun udgivet digtsamlingen Madalfabet i samarbejde med Kristina Nya Glaffey. Hun er medredaktør af det nordiske litteraturtidsskrift Kritiker.

Hun har arbejdet sammen med billedkunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydkorea, og hun har opført flere litterære performances på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst, Museet for Samtidskunst og senest på Det Classenske Bibliotek i forbindelse med performancefestivalen Up Close.

 

Maja Lee Langvad Metropolis Walking Copenhagen