LA POÈME – Jeanne Mordoj

Den skæggede dame vender tilbage – mindre hår, mere æg
DATO: 14.-15. aug. kl. 19.00 & 22.00
STED: Byens Lys / Fabrikken, Christiania | se kort
BILLET: 135 kr / ung 75 kr

 

Husker du den skæggede, karismatiske bugtaler-kvinde, der jonglerer med æggeblommer? Jeanne Mordoj var her i 2012 med In Praise of Hairiness, som betog både publikum og anmeldere. I mellemtiden har hun lagt skægget, men fortsætter sin udforskning af det feminine, det dyriske… og af æg.

Nu tager hun ægge-fascinationen til et nyt niveau og topper den med mavedans, jonglering med bryster og knuste æggeskaller i massevis. Den nye solo komprimerer alt det, som er fascinerende og fremmedartet ved Jeanne som kunstner. På én gang yndefuld og monstrøs. Blid og bestialsk. Og charmerende sær.

Ud over at være en unik artist er Jeanne også billedkunstner. Hun fejrer det feminine og det levende med sine impulsive, ekspressive tegninger af mennesker, som hun laver med sine øjne lukket. På ejendommelig vis har stregtegningerne en lighed med personagen i La Poème, og tegningerne kan opleves i foyeren i forbindelse med forestillingen.

Forført bliver man – på en måde, jeg absolut ikke havde set komme… Helt enkelt og aldeles magisk.” Politiken 2012 om In Praise of Hairiness

VARIGHED: 45 min.

ANBEFALES FRA: 12 år

CREDITS:
Af og med: Jeanne Mordoj
Lyd: Isabelle Surel
Lys: Claire Villard
Med-instruktion: Julie Denisse
Coproduktion: Les Subsistances, Laboratoire international de création artistique
Residencies: Centquatre & Théâtre de la Bastille

FOTO: Camille Sauvage // Bertrand Gaudillere

www.jeannemordoj.com

STØTTE:
Præsenteres i samarbejde med Byens Lys