Kortet er mere interessant end landskabet – Walking Landscapes Vejle
Af Ulrik Eskekilde Nissen
I Michel Houellebecqs fremragende og nøgterne Kortet og landskabet følger læseren kunstneren Jed Martin. Han falder ved et tilfælde over gamle Michelin-kort og forelsker sig i kortenes enkle og stiliserede fortolkning af landskabet. Michelin-kartografien anvender han i sin kunst, og det bliver til en udstilling med titlen:
”KORTET ER MERE INTERESSANT END LANDSKABET.”
Jeg er tilbøjelig til at være enig. Det er den menneskelige kortlægning og fortolkning, der er det egentlig interessante. Naturen er smuk, landskabet er indbydende, men det er i vores møde og italesættelse, at det bliver bemærkelsesværdigt.
I Walking Landscapes Vejle kortlagde de 9 kunstnere på hver deres måde landskabet og naturen. Ikke kun i forhold til deres ruter, men også deres egne registreringer, spor og aftryk.
Britta Egebjerg indledte de ti dages vandringer med udgangspunkt i sin egen og sin mors historie. I området omkring det tidligere Jysk Nervesanatorium og de ca. 20 kilometer kurveje satte hun ”nye sider ind i en gammel dagbog.” Egebjerg er autodidakt fotograf og lyriker, og man fornemmer tydeligt foreningen af billede og tekst i vandringens videoer. Det er landskabets poetiske og æstetiske side, som sættes i scene, alt imens hun følger sin mors fodspor. En personlig kortlægning over tid og rum.
Ane Bonde Rolsteds tilgang som visuel antropolog og fotograf er en anden. På den sidste vandring i Vejle blev naturen kortlagt ”sensorisk og uden stier”. Rolsted havde til lejligheden lavet et hjemmebygget camera obscura konstrueret af gamle bøger og kamerarester. Kameraet udfordrede hendes forudindtagethed ved at beskære, forstyrre og vende det velkendte på hovedet. ”Kortlægning af natur” er titlen på Rolsteds projekt. Målsætningen var og er ikke en topografisk kartografi, men en sensorisk kartografi uden for stierne.
Kartografi er en afgørende faktor, når det kommer til sportsudøvelser i såvel natur som kulturlandskab. I alt fra orienteringsløb til cykelløb. Personligt nyder jeg at se etapeprofilerne til Tour de France. Blot dét at tænke på de barske stigninger, som rytterne skal forcere… I dansk sammenhæng byder Vejle på en af landets skrappeste stigninger: Kiddesvej, som er en fast bestanddel af Danmark Rundt og udgangspunktet for Jonas Erboe Rasmussens vandring. 450 meter med en gennemsnitlig stigning på 11% og de skrappeste steder på 19%. Denne stigning vandrede Rasmussen op og ned af i 12 timer. Et på mange måder absurd projekt, men absolut smukt i sin enkelhed (og hårdhed).
Én, som meget bogstaveligt efterlod sig spor på sin vandring, er Thomas Woltmann, der er koncept- og møbeldesigner. Denne evne og interesse tog Woltmann med ud i landskabet, hvor han skabte siddepladser i forskellige naturlige ressourcer på ruten. Siddepladserne blev opkaldt efter den ressource, de blev skabt af, og efterfølgende blev de efterladt i deres vante omgivelser. Hvis ikke de er forsvundet som følge af vejrliget eller andre ydre påvirkninger, så står de der endnu. Fysiske aftryk af menneskelig interaktion i materialets naturlige miljø.
Michael Islings vandring var samtidig en kortlægning af fremtidens planteliv langs Vejle Ådal. En grafisk registrering trykt på en kobbertrykpresse sidst på ruten af Ådalens planter, efter landjorden bliver oversvømmet som følge af klimaforandringer. Titlen på Islings vandring er ”Fremtidens udvidelse af Flora Danica”. En fremtidens kartografi over områdets planteliv parat til et kommende botanisk billedværk.
Vi kender nok alle den klassiske sammenskrivning af et længere citat af Søren Kierkegaard: Nemlig ”livet forstås baglæns, men må leves forlæns.” På den ene side et grib dagen-citat anno 1843, men samtidig indikerer citatet en registrering og optegnelse af dér, hvor man har været. Anna Stamp konfronterede fortiden ved ”at gå med ryggen ind i fremtiden [og] anerkende mine egne spor.” En baglæns vandring på barndommens og ungdommens veje. Langs å, sø, by, havn og afsluttende med en tur i vandet med blikket på landjorden.
Vand er altid et tema i Vejle Kommune. Det har formet landskabet, det former fremtidens byudvikling, og så har det for mange været omdrejningspunkt for deres levevej. Tove Vestmø bød på sin vandring på en fantastisk historie. Hendes oldefars fortælling oplæst fra hans dagbøger. Han drev tre møller i Vejle og Grejsdalen, og dagbøgerne fortæller om vandkraften i Grejs Å og Mølleåen. Vestmø fulgte på sin vandring oldefarens liv og levned, mens hun bar vand fra Grejsdalen til Beddingen ved Vejle Fjord. En optegnelse af periodens påvirkning af ”vind, vand, vejr og liv.”
Michael Tang tog det på sig at ”skildre barndommens spor i voksendommen.” En befriende glæde ved igen at blive beskidt uden konsekvenser. Bare lade sig rive med af mudderpølens indbydende fristelser. Titlen på vandringen er todelt: ”Barndommens land & Når vi skifter hud.” Tang hoppede i 11 ens lyse dragter i løbet af vandringen og lod naturen afsætte spor på ham. En forløsning og samtidig en registrering af de mange forskellige steder, hvor barnet kan udfolde sig, og den voksne kan blive beskidt og våd. Fra skovbund til mudderpøl, fra græs til buskads, og fra å til sø.
Spor kan være aftryk, noget der efterlades, og noget som sættes i scene. Mille Rude skabte på sin vandring spor, der kæder landskab, natur og historie sammen. I Vejle har vi altid været stolte af vores lokale moselig, Dronning Gunhild. Den norske enkedronning fra Harald Blåtands tid, som man i 1835 var overbevist om, man havde fundet i Haraldskær Mose. Det er en fremragende fortælling, som Mille Rude bringer til live igen ved at efterlade spor af Dronning Gunhild samt Kong Harald og hans slægt. En kontrafaktisk kortlægning af en historie, der bliver fortalt gennem arkæologiske fund og skatte, som bliver fundet på vandringen.
Vejle Kommune kan med et areal på over 1.000 kvadratkilometer bryste sig af en af de største kommuner i landet og den største ved den jyske østkyst. Et særegent landskab med ådalenes markante natur, fjorden i øst og hedelandskabet i vest. Flere af områderne blev under Walking Landscapes Vejle kortlagt, registreret og optegnet på nye måder. Houellebecq og hans kunstnerisk-provokerende hovedperson, Jed Martin, udtrykker dét, som kunstnernes videoer i Vejle tydeligt viser: kortet (eller i hvert fald kortlægning) er mere interessant end landskabet.
Se alle vandringer i Vejle her.
Fotos: Jonas Normann