Jytte Høy Walking Copenhagen Metropolis

19. juni: Jytte Høy

TID: 19. juni kl. 09.00-21.00
STARTSTED: Peder Hvitfeldts Stræde, København K
KATEGORI: Billedhugger
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

FODREJSE
fra Peder Hvitfeldts Stræde over Sydspidsen af Amager til Prags Boulevard, 19. juni 2020

 

I min bogreol har der i mange år stået en stor sort bog indbundet i det fineste lærred. Da jeg beslutter mig for, at min Wa(l)king Copenhagen-tur skal gå ad den længst mulige omvej fra mit hjem til mit atelier, begynder bogen i reolen at røre på sig.

 

Der viser sig sammenfald. Amager er et af dem. Bogen som rejseledsager et andet.

Og ophold, hvor tanken og fantasien kan tage over fra fodens arbejde, et tredje.

 

Det føles som et makkerskab.

 

Jeg vil med inspiration fra H. C. Andersens Fodreise. Fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 vandre Amager rundt, så langt jeg orker.

 

På hele klokkeslæt gør jeg holdt og panorerer 360 grader rundt for at markere, hvor jeg/vi er. Så vil jeg vælge afsnit fra de bøger, som ledsager mig, og læse højt. Sære, sjove, kloge tanker om det at vandre.

 

Undervejs vil jeg vælge ord eller sætninger fra afsnittene eller fra indtrykkene langs ruten.

Som afslutning vil jeg, hvis muligt, hæfte det hele sammen til en fortælling.

 

Med i lommen havde H. C. Andersen tre bøger:

Nyerups Københavns Beskrivelse

Pontoppidans Atlas

Hofmanns Elixiere des Teufels

 

Med i rygsækken har jeg:

Werner Herzog: Of Walking in Ice

Tomas Espedal:

Rebecca Solnit: Wanderlust

Henry David Thoreau: Om at vandre

Frédéric Gros: A Philosophy of Walking

W. G. Sebald: Saturns Ringe

 

Fredag 19. juni kl. 9 vil jeg starte hjemme med at læse lidt højt af H.C. Andersens FODREISE.

Derefter vil jeg iført mine hjemmesko gå ud i retning af Amager…

DOKUMENTATION 19. JUNI

 

Jytte Høy Walking Copenhagen

FILM

KL. 09.00

KL. 10.00

KL. 11.00

KL. 12.00

KL. 13.00

KL. 14.00

KL. 15.00

KL. 16.00

KL. 17.00

KL. 18.00

KL. 19.00

KL. 20.00

KL. 21.00

OM KUNSTNEREN

 

Jytte Høy er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København 1983-89. I årene 1996-2007 var hun rektor for Det Jyske Kunstakademi. Høy har haft soloudstillinger på bl.a. Esbjerg Kunstmuseum, ARKEN, Rønnebæksholm, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden, ISCP (US) og Neuer Berliner Kunstverein (DE). Høy har modtaget bl.a. Thorvaldsen Medaillen, Statens Kunstfonds Hæderslegat og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

 

Høys værker er del af samlingerne på Esbjerg Kunstmuseum, ARKEN, Sammlung Block (DE), Neues Museum (DE) og ARTER (TR), og hun har skabt adskillige værker til det offentlige rum. Høy har udgivet flere bøger på sit forlag Apartment One, og hun har udgivet monografier på de tyske forlag The Green Box og Revolver samt Forlaget Vandkunsten.

 

Jytte Høy om sit arbejde: Centrale aspekter i mit værk er struktur, kompleksitet og forførelse. Jeg opfatter min interesse for strukturer som en slags mønster-kiggeri, hvor jeg leder efter sammenfald i fænomener af meget forskelligartet natur. Jeg finder stor skønhed i åbenbaringen af den form for pludselig og sær sammenhæng. Mine foretrukne virkemidler er sanselighed og humor sat i relation til menneskets evne til forundring.

 

Mere info på instagram @jyttehoy og www.jyttehoy.dk