Inga Gerner Nielsen Walking Landscapes Skagen

30. august: Inga Gerner Nielsen / Walking Landscapes Skagen

TID: 30. august kl. 06.00 – 18.00
KATEGORI: Performance
RUTE: Start: ned langs østkysten, Syd for Skagen. Midte: Ind i landet fra Aalbæk. Afslutning: ved foden af Gaardbo Sø
DELTAG: Du kan opleve vandringen online.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

IMAGINÆRE SYN
USYNLIG SØ

Lige under Skagens Odde findes det, som kunne være Nordjyllands største sø. Den blev drænet for over hundrede å siden (og bliver det stadig den dag i dag). Kun få lokale og besøgende kender til dens mulige eksistens. Jeg vil bruge min vandring til først at tune ind på det visuelle net, som årligt skabes i kraft af malerier og fortællinger om det liv, som levedes i Skagen engang – for så at trække det med mig syd på og inkludere søen i den visuelle billeddannelse af egnens landskaber.

Min vandring begynder i fortiden.
Jeg går langs den rute datidens kunstnere tog i hestevogn langs stranden ned mod Frederikshavn. Her vil jeg starte med at beskrive landskaberne, som kunstnerne engang så dem. I bevægelsen væk fra byen og ned mod Aalbæk vil jeg så udvide det imaginære net gennem beskrivelse af mine egne fantasier om, hvordan landskabsmaleriet også kunne have set ud; hvis dets klassiske subjekt/objekt vendtes om. Her vil Pink Narcissus, en central mytologisk figur i mit kunstneriske virke, dukke op som et usynligt motiv i mine beskrivelser af landskabet.

Inga Gerner Nielsen Walking Landscapes SkagenMin vandring ender i en sammenblandingen af beskrivelse af søens fortid og fantasier om dens genkomst i fremtiden.

Vandringen berører på den måde det, som står centralt i mit kunstneriske virke; en sanselig grænseflade mellem det immaterielle og materielle; mellem fantasien og dens stedsbundne manifestation.

Læs mere om søen og dens historie i det online / immaterielle kunstrum min partner, Johannes Maria Schmit, og jeg har åbnet for at invitere kunstnere til på forskellig vis at gøre den usynlige sø synlig: https://www.instagram.com/immaterial__lake/

@immaterial__lake er vores måde at give tilbage til den egn som har taget så godt imod os, siden vi flyttede til Vendsyssel i 2016.

Inga Gerner Nielsen Walking Landscapes SkagenOM KUNSTNEREN

Inga Gerner Nielsen er performancekunstner med en baggrund i sociologi og performance-aktivisme i København, hvor hun sammen med kollektivet Club de la Faye og fremtidsforsknings-gruppen House of Futures iscenesatte fiktive, poetiske paralleluniverser som performance installationer – både i og som oftest udenfor traditionel kunst-kontekst.

I dag pendler hun mellem Bruxelles, hvor hun er optaget som post-grad på A.pass og Tversted, en lille landsby ved kysten mellem Hirtshals og Skagen. Stærkt præget af sin tid i lære hos billedhuggerne Marit Benthe Norheim og Claus Ørntoft i Mygdal (Nordjylland), materialiserer hun nu egne og publikums imaginære verdener som skulpturer i sine performance-installationer.

Hendes seneste udstilling fandt sted Kunsthal Nord, hvor hun performede et somatisk arkiv skabt i det dansk/italienske projekt EutopiaDystopia.

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

Inga Gerner Nielsen – Intro

Skitsenotat #1
Damerne på stranden kommer ud af dem blå time og Narcissus mytologiske skikkelse med dem i månelyset.

Skitsenotat #2
Damerne går ud af billedet, og jeg følger med solens lys efter ham ind i skoven.

Skitsenotat #3
Jeg aner hans hår og bryst dirre, hvor insekterne hopper.

Skitsenotat #4
Jeg finder ham liggende som en trekant i skovbunden.

Skitsenotat #5
Han viser sig let faretruende i lyngens spidse gestus.

Skitsenotat #6
Jeg skyder med pile og hans krops åbner sig som en statue midt i hugormenes gange i heden.

Skitsenotat #7
Jeg gør ham til en sten blandt afskårne stubbe i et billede uden centralperspektiv.

Skitsenotat #8
Jeg finder ham i en komposition af gammelt liv, som nogen endelig har ladet ligge.

Skitsenotat #9
Indadvendt udfoldet i en trekant med blomsten og træet.

Skitsenotat #10
Hans læber og åndedrag findes kun næsten lige over vandets stille overflade i de gravede kanaler langs med markerne.

Skitsenotat #11
Jeg lader ham insisterende løbe det sidste stykke hen over marken mod søen bag skellet.

Skitsenotat #12
Jeg sætter mig endeligt ankommet ved hans sø og ser på dens spejling af Vendsyssels himmel.
… Følg med i de videre bestræbelser på at gøre den usynlige sø synlig i dens online galleri https://www.instagram.com/

 

Fotos: Maja Nydal