Hør lige engang København!
Af Stine Karlsson
– Når du besøger en by med ørerne i stedet for øjnene, kan du opleve fantastiske ting. Ordene tilhører Michel Risse, kunstnerisk leder af performancegruppen Décor Sonore. Jeg har talt med ham i forbindelse med den franske performancegruppes vandrende koncert Urbaphonix, som har premiere den 21. juni. På tre forskellige pladser i København kommer byens usynlighed til udtryk igennem al den lyd, der gemmer sig i de ting, der omgiver os.
– Vi inviterer folk til at opdage musikken og lydene, som allerede er omkring os. Vi laver lyde med hverdagsgenstande. Vi har ingen lydinstrumenter med, kun mikrofoner og højtalere, stave (til at slå på ting med, red.) og vores gestik og hænder. Tingenes lyd – det kan være en postkasse, en bænk på gaden, trapper, balkoner, hundens glammen, eller døre der smækkes – som vi aldrig ville have givet opmærksomhed før, bliver en del af kompositionen, fortæller Risse.
Byen er et stort instrument
Den franske performancegruppe Décor Sonore optræder med fem artister under Urbaphonix. Der er én, der mikser lyden. Èn sørger for publikums placering og at alle tilskuere kan følge med på turen, og de tre sidste artister spiller musikken på byen, som var den et stort instrument. De arbejder med trådløse mikrofoner, som ikke er følsomme over for vind og vejr, men som registrerer solide genstandes vibrationer. Lyden transmitteres til trådløse højtalere, som sikrer, at vandrekoncerten kan glide uhindret igennem gaderne. Vandringen er ofte ikke længere end 200-300 meter, men på den strækning er der ifølge Risse rigeligt at give sig i kast med. Risse fortæller, at musikken potentielt er til stede overalt, hvor vi bevæger os, hvis vi blot har øre for det. Genstande og steder i det offentlige rum, der rummer et lydpotentiale, skal behandles lige så nænsomt som et instrument, forklarer Risse. Uden kunstnernes nænsomme favntag med byens materialer, overflader og genstande er lyden blot i dvale. Nu vækkes lyden til live.
Byen er en legeplads
Jeg spørger Risse, hvilke følelser og stemninger de ønsker at vække hos lytteren. Men Risse vil ikke bestemme, hvad man skal få ud af denne vandrekoncert.
– Vi optræder ikke med en ”smuk” komposition. Vi inviterer folk til at lytte til de uventede lyde for at gøre dem nysgerrige. Det kan åbne ens verden, forklarer Michel Risse og korrigerer sig selv:
– Vi prøver ikke at lave grimme lyde, men vi vil finde de smukke lyde i byen. Jeg synes, byen lyder smukt!
Risse lægger derimod vægt på lydenes evne til at vække glæde og nærmest barnlig forundring hos lytteren samt lysten til at udforske sine omgivelser.
– Børn er tit begejstrede for at være med. Bare se, hvordan de helt naturligt slår på alting for at erfare og høre lyden. Voksne er mere tilbageholdende og har en anden æstetisk horisont. De vil gerne høre melodier og harmonier og leder efter det i musikken, og somme tider giver vi dem rytme og melodi. Men børn er bedre til at udforske nye ting.
Byen er en liveoplevelse
Det er vigtigt for Risse at gøre klart, at forestillingen ikke manipulerer med lyden på anden vis, end at den forstærkes via de trådløse højtalere og mikrofoner, som artisterne bevæger sig rundt med. Alle lyde er reelle, nærværende og opstår lige for øjnene af os, når artisterne fra Décor Sonore lader Københavns lydside slå sig løs. Performancegruppen finder et godt start- og slutsted, som kan rumme nogle mennesker, og som akustisk fungerer. Men det er vigtigt for Risse, at en performance ikke planlægges ned i mindste detalje, for det vil begrænse forestillingens udfoldelsesmuligheder. Her har liveoplevelsen sine kvaliteter sammenlignet med indspillet musik.
– Hver performance er en frisk og ny oplevelse. Det er noget, der kun kan opleves én gang, og det giver en ekstra værdi til oplevelsen sammenlignet med indspillet musik, som kan høres igen og igen, pointerer Risse begejstret.
Urbaphonix appellerer til et bredt publikum, fordi koncerten foregår på åben gade. Der er ingen entré til Urbaphonix. Publikum vil derfor altid være en blanding af folk, der med Metropolis’ program i hånden ser frem til netop denne begivenhed, og andre tilfældige folk på gaden, der ganske uventet bliver vidne til en lydoplevelse, de ikke havde regnet med.
– Det fantastiske er, at man aldrig kan forudse, hvad der sker. Man skal holde en invitation åben til publikum om, at alt kan ske, konkluderer Risse.
Urbaphonix kan opleves d. 21. juni (Kultorvet), 23. juni (Israels Plads) og 25. juni (Nikolaj Plads), alle tre dage kl. 16, 19 og 22.