Fransk brandtale på corona-ramt 1. maj
Af Mille Højerslev Nielsen – om åbning af Wa(l)king Copenhagen 1. maj
Fredag 1. maj åbnede Metropolis, mens Fælledparken og resten af København fortsat var lukket. Vi fulgte i fodsporene på den fransk-danske billedkunstner, Colonel/Thierry Geoffroy, der ledte os fra Østerbro til Christianshavn over Islands Brygge for til sidst at ende på Nørrebro. I samtlige af bydelene har forsamlingsforbuddet sat sig fysiske spor. Bl.a. med ensretning af stierne ved Søerne, zoneinddelingen og bødeuddeling på Islands Brygge og narkohandlen, der er flyttet fra Christiania og ind på Christianshavns Torv. Men det er ikke de eneste spor, coronakrisen efterlader sig…
Da jeg får tændt computeren lidt i tolv, sidder jeg nervøst og venter på, at den første live-video i en serie af 13 hver dag i 100 dage bliver tilgængelig. Før i dag har jeg ikke set live-videoer på Facebook. Skal jeg lede efter videoen under videomenuen? Popper den op helt af sig selv? Vil min browser understøtte afspilningen? Skal jeg downloade en app? Pludselig ser jeg et billede af Thierry Geoffroy, der gemmer sig bag et play-ikon. Jeg trykker ’klik’. Vi er i gang. Og det er online-festivalen Wa(l)king Copenhagen officielt også.
COVID 19-krisen har sat spørgsmålstegn ved, om Metropolis, som er en festival for kunst og performance i det offentlige rum, kan og bør finde sted på sædvanligvis i år. Derfor har holdet bag festivalen besluttet at afprøve og eksperimentere med et nyt format. Fra 1. maj og 100 dage frem vil 100 forskellige kunstnere med ligeså forskellige kunstpraksisser stå bag vandringer gennem København. Publikum kigger med fra deres karantæneskjul via live-streaming – på deres computere og telefoner. Hver dag i et 12-timers tidsrum kan publikum følge med kunsterne rundt i byen.
Projektet er et kunstnerisk afbræk til den massive nyhedsdækning af pandemien, som nærmest overskygger alle andre vigtige emner i nyhedsformidlingen. Wa(l)king Copenhagen giver et unikt og anderledes blik på de enkelte kunstneres individuelle praksisser, men også hvor følsomme og sårbare situationer disse mennesker befinder sig i netop nu med udsættelser og aflysninger af udstillinger, koncerter, performances og forestillinger.
Wa(l)king Copenhagen taler dog ikke kun til og om kunstnere. Projektet taler til os alle, da hele verden i øjeblikket er påvirket af COVID 19-krisen i en mere eller mindre ekstrem grad. Som et samlet projekt fortæller Wa(l)king Copenhagen allerede med de første lancerede videoserier historier om, hvordan COVID 19-krisen skaber sammenhold i samfundet mellem forskellige befolkningsgrupper på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. Wa(l)king Copenhagen er en kunstnerisk visualisering af samfundssind.
Røde faner i karantæneskjul
Thierry Geoffroy, der har fået æren af at åbne Wa(l)king Copenhagen, har udviklet en performativ byvandring, der giver ”demokratiet og ytringsfriheden et eftersyn” i en tid, hvor “1. majs brandtaler og røde faner er forvist til stuerne”, som det hedder sig i pressemeddelelsen. Gåturen gennem fire af Københavns bydele startede derfor af åbenlyse grunde i Fælledparken. På en, hvad man kunne fristes til at kalde, ’normal’ 1. maj, ville hver kvadratmeter af Fælledparken være fyldt med mennesker, tæpper og tomme øldåser. Under dette års 1. maj er der mennesketomt i det store grønne anlæg. Kun Thierry Geoffroy og Rasmus Paludan taler fra deres egne improviserede talerstole.
”STAY HOME IF YOU HAVE ONE”
Den fransk-danske aktionskunstner Thierry Geoffroy, som også går under kunstnernavnet ’Colonel’, har siden pandemien brød ud i midten af marts forholdt sig kunstnerisk til COVID 19-krisen – med aktioner i byrummet og ved at lægge indhold ud på de sociale medier. Et af de første billeder, jeg kan huske, der blev lagt ud på Instagram, var et fotografi af et gult telt bemalet med teksten ”STAY HOME IF YOU HAVE ONE”.
Det gule telt, der foldes både ud og sammen igen i én bevægelse, er et af kunstnerens foretrukne motiver. Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg er stødt på et af disse telte i forbindelse med udstillingsåbninger og lignende arrangementer. Men i dag rører billedet af det gule telt med dryppende sort tekst mig på en helt ny måde. Jeg tænker på Moria-lejren og på alle de mennesker, der er tvunget til at bo tæt i asyl- og detentionscentre, og hvor ubegribelig svært det må være at befinde sig på disse steder i øjeblikket med den øgede uvidenhed og usikkerhed, som COVID 19 forårsager. Hvordan holder man afstand, hvis man bor en familie i et telt klods op ad andre telte? Hvordan holder man sine hænder rene, hvis man ikke har adgang til rindende vand?
I Thierry Geoffroys live-videoer bliver teltet gjort til et symbol på den omstillingsparathed, vi som samfund og borgere er nødt til at udvise i øjeblikket. De ansatte på de danske hospitaler har i høj grad skullet være fleksible, hvilket kunstneren tager op. I kunstnerens anden live-video, der startede kl. 13, viser han os optagelser af de hvide baraklignende pavilloner, Rigshospitalet har fået sat op i forbindelse med, at de har flyttet dele af deres arbejde ud i Fælledparken.
“TENTS ARE THE STATE’S HOSPITAL”, har Geoffroy skrevet på sit gule telt, som han strategisk placerer på græsplænen mellem den permanente bygning og de midlertidige telte. Geoffroy reflekterer løst og spontant over, hvad teltet symboliserer i corona-tiden. På et tidspunkt siger han: ”Soon we will all live in tents”. Med det mener han ikke kun, at vi alle vil dø. Man må gå ud fra, at han peger på, hvordan vi mennesker er i gang med at udslette os selv og ødelægge vores fremtid på jorden.
I samme video bevæger han sig videre i sin refleksionsrække og stiller spørgsmål til, hvad der sker, hvis vi bliver for vant til at gøre, hvad vi får besked på: “CAN DEMOCRACY SURVIVE A PANDEMIC?”, skriver han på teltet med sin medbragte graffitidåse. Hvad sker der med vores demokrati, når vi sendes i isolation og ikke må færdes eller mødes frit? Thierry Geoffroy fortæller selv, at han mener, den nuværende organisering af samfundet i værste fald kan få fatale konsekvenser for vores demokrati og frihed. For at skræmme og provokere sammenligner han med den politiske situationen i Ungarn.
Udforskning af offentlige og institutionelle rum
Som Thierry Geoffroy selv forklarer, da han sender live fra Islands Brygge kl. 21, er han optaget af at udforske rum – både det offentlige rum og de institutionelle rum; særligt kunstinstitutionerne. Islands Brygge er da også et oplagt sted at udfolde sin kunstneriske praksis og metode, da området i sidste uge blev lukket af politiet, som også patruljerer i området, mens vi ser med via en live-forbindelse. Han arbejder altså med arkitekturens påvirkning på vores færden, livsførelse og forhold til andre kroppe. Men for kunstneren er det også vigtigt at forholde sig prompte til nutiden: ”We need to tackle the moment, because tomorrow might be stolen”, som han sagde tidligere på dagen.
”Hvorfor åbner IKEA og ikke Statens Museum for Kunst først?”
På denne fredag blev der skabt et kritisk refleksionsrum, hvor vi sammen med Thierry Geoffroy fik lov at overveje, hvilke konsekvenser de danske restriktioner har på vores samfund og os som mennesker. ”Hvorfor åbner IKEA og ikke Statens Museum for Kunst først?” spørger Thierry Geoffroy, mens han planter et gult telt på trappen til Statens Museum for Kunst med skriften ”INSTITUTIONS HAVE TO PREPARE FOR EMERGENCY”.
”Hvordan kan vi tale om at genåbne et samfund, når vi ikke må være åbne og omfavnende og give hinanden fysisk omsorg?”, spørger kunstneren naivt og undrende, mens vi kigger på en statue, som forestiller en kærlig mor, der omfavner sit barn. Ved siden af denne statue ser vi et skilt, der forklarer reglerne for færdsel og forsamlinger i det offentlige rum og vigtigheden i at holde afstand og dermed står i skarp kontrast til det billede, danskerne ønsker at identificere sig med.
Mens vi venter på, at 10. maj oprinder, hvor der er en forventning om, at regeringen vil ophæve dele af forsamlingsforbuddet, kan vi dykke ned i Thierry Geoffroys underholdende videoer, der giver kritiske perspektiver på den fælles isolation.