Wa(l)king Copenhagen 10.-19. juli – refleksioner og film
DET FEMININE FLAMMESVÆRD VIL SKABE EN NY VERDEN
Under COVID-19 har vi alle skullet følge de samme retningslinjer – det skal vi egentlig stadig. Det har skabt en sammenhæng i befolkningen, men samtidig også afsløret, hvor uligheden befinder sig i samfundet.
Heldigvis er der med COVID-19 skabt et rum, hvor vi kan tale om konsekvenserne af social ulighed, hvor problemer stammer fra, og hvad vi kan gøre fremadrettet for at komme dem til livs.
Et godt sted at starte er ved at vise solidaritet og lytte til stemmer og erfaringer, som længe har været undertrykte.
Af Mille Højerslev
Phyllis Akinyi og Julia Machindano taler om, hvad det vil sige at være en sort kvinde i Danmark (og i verden). Phyllis Akinyi går et sørgeoptog og fokuserer på at udstille Danmarks koloniale fortid. Det leder hende bl.a. forbi Dansk Vestindisk Pakhus, der oprindeligt blev brugt til at oplagre varer bragt til København med skibe fra De Vestindiske Øer. I dag rummer huset Den Kongelige Afstøbningssamling og uden for den monumentale skulptur I Am Queen Mary af Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle.
Julia Machindano taler om at være queer, når man samtidig er sort, og derfor allerede i udgangspunktet er ‘queer’; dvs. uden for ”normen” (hvad end det betyder). De insisterer begge på at få lov til at tage plads og være menneske i en for øjeblikket umenneskelig verden. Kunne man ligefrem sige, at de to kunstneres vandringer handler om kærlighed
KÆRLIGHED ER ALT
Madeleine Kate McGowan giver ordet til en række forskellige mennesker, som udfolder deres eget begreb om kærlighed. De taler bl.a. om den umulige kærlighed, når man hverken kan eller må elske og forelske sig frit; om guds kærlighed og kærligheden til gud; om kærlighed til de hjemløse (eller ‘hjemsøgende’, som Julia Machindano kalder disse mennesker); kærligheden til naturen; kærlighed til moder Jord og kosmos; og kærlighed til ‘overleverne’ (’the survivors’): De, som har oplevet og overlevet vold. Antropolog Ditte Bjerregaard fra Center for Magtanalyse, som fortæller om personlige erfaringer med vold, overgreb og svigt, siger: “Det er min kærlighed at blive ved med at sige disse ting. Derfor taler jeg til dig, verden, fordi jeg elsker dig”.
HVERDAGSHELTE
COVID-19 aktualiserer ikke kun kampen mod racisme. Virusset har blotlagt, hvor udsatte samfundets udsatte individer og grupper egentlig er. F.eks. de fattige, de arbejdsløse og de i prekære ansættelsesforhold. Men at være udsat handler selvfølgelig om andet end økonomi. De, der arbejder i frontlinjen, er også udsatte, fordi de potentielt risikerer deres eget liv for at hjælpe samfundets syge og svage. Det har COVID-19 sat på spidsen. Man kan se, hvem der bærer velfærdssamfundet, og hvem der ligger nederst i hierarkiet.
Alt det og meget mere handler Anna Skovs vandring om. Hun interviewer en række kvinder, som på hver deres måde er heltinder: To sygeplejersker, en shaman, to kvinder fra kollektivet Flexwerker (et fællesskab for jobsøgende, projektansatte samt time- og honorarlønnede), en sanger og en medarbejder fra Mødrehjælpen.
MISK-MASK MASKE PÅ
Forskellige formeksperimenterne udfolder sig i denne cyklus. Peter Adolphsen bruger den franske forfatter George Perecs tekst Forsøg på at udtømme et sted i Paris (fra essaysamlingen VERDENS RUM, udvalgt og oversat af forfatteren C.Y.F) til selv at lave optegnelser af København ved minutiøst at beskrive alt, hvad han ser. Hvilket er sværere, end Adolphsen lige forventede, må han erkende undervejs. Balancen mellem det teatralske og det kedelige bliver en udfordring for forfatteren. Teksterne både lukker op og ned for en personlig beskrivelse af et sted. Mødet med forfatteren svinger som et pendul mellem det personlige og upersonlige.
Svend E. Kristensen forsøger at kapre publikum på lignende vis ved at skabe både nærvær og distance. Otte forskellige masker tager han på, mens han bevæger sig rundt på grænsen af Storkøbenhavn. ”Hold dig uden for zonen”, ”Gentrificeret og inficeret” og ”Hvor går grænsen?”, står der på et udvalg af rektangulære kort, som han viser os. Jeg kommer til at tænke på det såkaldte ’burka-forbud’ fra 2017, der begrænser den frie brug af hoved- og ansigtsbeklædning, og hvordan det påvirker min oplevelse af værket og fjerner uskylden. Nogle er frie til at tildække næse og mund i det offentlige rum, mens andre gøres til forbrydere.
Musiker Rune Lohse hverken performer en bestemt identitet eller klæder sig ud. Han har trukket sig selv ud af billedet. Vi kan kun høre ham. Lohse skaber en voyeuristisk situation – anderledes end en traditionel optræden. Det er ikke kun publikum, som iagttager. Det gør han selv.
Karen Bohøj laver små filmeksperimenter, hvor den visuelle og æstetiske oplevelse er i fokus. De ultrakorte videoer filmes gennem et bemalet plexiglas. ”Jeg kigger ud gennem et billede af en blomstereng fra Thy” er titlen på vandringen som værk, der fint illustrerer indholdet. I mødet med naturens rosa, violette, grønne og gule farver fortolker Bohøj det urbane landskab, hun bevæger sig rundt i, og skaber poesi med sine frames.
ÅBNE GRÆNSER
Nu hvor grænserne (endnu) er åbne, og folk, som jeg selv, kan rejse ud af landet, kan andre udefra naturligvis også rejse ind i landet. Otte udenlandske kunstnere med forskellige nationaliteter er ankommet til København og sejler på en tømmerflåde fra Sydhavnen nordpå mod en ø, der vil blive konstrueret 60 år ude i fremtiden og lukke havnen af. Hver især indsamler de forskellige ting, som de tror, københavnerne vil få brug for på øen. F.eks. forskellige typer af sten, der symboliserer, hvordan tiden og fremtiden ikke er statistisk, og verden, som vi kender den i dag, hurtigt kan forandre sig.
”LE VIRUS EST TOUJOURS LA”
”Le virus est toujours là”, siger de i de franske nyhedsmedier og hver hele time i radioen dér, hvor jeg stadig befinder mig. Det kan oversættes til, at virusset altså ikke bare lige sådan forsvinder. ”Tout jour”, hver dag skal vi gøre en indsats for ikke at smitte og blive smittet. Men man kan også med lidt god vilje få udtrykket til at betyde, at COVID-19 bliver ved at være her for altid, hvis vi ikke handler. Det samme kan siges om racisme, sexisme, arbejdsløshed, fattigdom samt nedprioritering af velfærd. ”Le virus est toujours là” minder om det enorme arbejde, vi alle har foran os. Vi har allerede bevist, at vi kan holde afstand, gøre rent, vaske hænder og desinficere indkøb. Så skal vi ikke bare komme i gang og få gjort noget ved de mange andre kriser, som kapitalismen fodrer?
Jeg vælger, som Anna Skov og shaman Henriette Bjørn, at tro på, at 2020 er året, hvor det feminine flammesværd vågner i al sin magt for at skabe en ny verden.
Vandringerne fortsætter til 10. august med en ny kunstner hver dag.
Følg med live på www.facebook.com/walkingcopenhagen.
Læs mere her.
UDVALGTE FILM
10. juli: Anna Skov
11. juli: Madeleine Kate McGowan
12. juli: Phyllis Akinyi
13. juli: Karen Bohøj
14. juli: Svend E. Kristensen
16. juli: Mapping the City Explorations
17. juli: Rune Lohse
18. juli: Julia Machindano / Jupiter Child
19. juli: Peter Adolphsen