NYE VINDE FRA ØST

MIR CARAVANE 1989
RUSSERNE KOMMER! 1990

“Nu tror jeg på glasnost”, udbrød en sovjetisk grænsevagt den dag tidligt i maj, hvor konvojen af 90 biler, beboelsesvogne og lastbiler, ladet med fem forestillingstelte kørte ind i Sovjet for at indlede det første store kultursamarbejdsprojekt mellem Øst og Vest. Mir Caravane (se forside foto) var en rejsende transeuropæisk teaterfestival, som involverede otte kompagnier og 10 byer.

De otte kompagnier, blandt Europas førende frie grupper, var: Litsedei, Footsbarn, Divadlo Na Provazku, Svoya Igra, Osmega Dnia, Teatro Nucleo, Compagnie du Hasard og Circ Perillos. Repertoiret spændte fra cirkus, commedia dell’arte og det tredje teater til det politiske teater.

Mir Caravane blev realiseret på et tidspunkt, hvor hele verdens opmærksomhed var vendt mod Østeuropa, få måneder før murens fald. Karavanen blev derfor ikke kun et kulturpolitisk og teatermæssigt interessant projekt, men også en model på, hvordan man virkeliggør et tværeuropæisk samarbejde.
Karavanen startede, efter to års planlægning, i Moskva, drog videre til Leningrad, Warszawa, Prag, Berlin, København, Basel, Lausanne, Blois for at slutte i Paris. Karavanen tilbagelagde 4.000 km, spillede 500 forestillinger for et publikum på godt 200.000. Mir Caravane blev modtaget med en sand begejstring i øst og med lidt mere forbehold i vest. I København var der dog næsten kun udsolgte huse i København bortset fra den første weekend. De russiske klovne Litsedei var så ubetinget festivalens hit, som også fik anmelderne til at juble.

Mir Caravane i København slog lejr på teltpladsen bag Gimle Medborgerhus, der var blevet ryddet af Københavns Kommunes Tekniske Service.

Russerne kommer!

Den lille festival var arrangeret i samarbejde med Århus Festuge, der havde Østeuropa som tema, og var en anledning til at stifte bekendtskab med den sovjetiske scenekunst. Projektet skulle også have markeret Kanonhallens åbning, men pga. asbest måtte Maly flyttes til Albertslund og et midlertidigt Kanontelt rejses. Maly Teatrets overvældende succes betød uheldigvis, at de andre grupper kom til at stå lidt i skyggen, herunder Wladimir Hermans samarbejde med U Nikitskich Vorot-teatret og New Jungle Orchestras samarbejde med Pop Mehkanika, der i øvrigt bød på det første møde med Tuva-sangeren Sainkho.

 

Ingen international økonomisk støtte til Mir Caravane

Mir Caravanes samlede budget var på 14 mill. kr., som de 10 involverede byer tog ansvar for. Det havde ikke været muligt at rejse nogen international støtte. Københavns andel var på 1,4 mill. kr. samt 560.000 kr. i lokalomkostninger. Billetsalget indtjente 918.000 kr. (hertil skal lægges den lille billetindtægt, som et par af Litsedei klovnene indtjente til sig selv ved at lave en alternativ indgang bag om teltet!), Kulturministeriet og Københavns Kommune ydede et tilskud på 600.000 kr. Da det mod forventning ikke var muligt at rejse anden støtte, fra hverken sponsorer, fonde eller organisationer, udover 25.000 kr. fra Dan-marks Kreditforening, blev resultatet et underskud til KIT på 400.000 kr. Ikke alle var blevet grebet af Glasnost-rusen!

Russerne kommer! blev finansieret af KIT, Kanonhallen og Albertslundhuset med et særligt tilskud til Maly Teatret fra Københavns Amtskommune.
________________________________________________________________________________
“Forestillingen er én stor nydelse – inspirerende, stimulerende, vederkvægende… Her er ingen grænse mellem fremmed og hjemligt, fint og folkeligt, eksklusivt og populært. Også det må kunne give teatret medomliggende bilande en inspiration, som det kan leve længe på.”
Jens Kistrup, Berlingske Tidende (om Litsedei)

“Der går år mellem oplevelser som denne …forestillingens sidste minutter præsterer en tårepiskende teatralsk stigning og et scenisk kup, en uløselig sammenbinding af hjertegribende humor og sort fortvivlelse, som er uoverkommelig og uforglemmelig. Netop dette, at sende flere modsatrettede følelser af sted samtidig og lade dem tørne sammen i uløseligt flertydige sceniske udtryk, synes at være hemmeligheden bag Lev Dodins iscenesættelse…”
Michael Bonnesen, Politiken (om Maly Teatret)
__________________________________________________________________________________