LA MAREA – Mariano Pensotti

Blågårdsgade // 14.-16.08.2009 mellem kl. 21.30 og 23.30

Poetisk iscenesættelse af livssituationer i den omdiskuterede Blågårdsgade.
Gaden, der også i al ubemærkethed blomstrer livligt som hjertet af Nørrebro.

Forestil dig, at du går forbi et motorcykeluheld. Pludselig opdager du, at situationen har undertekster – som på film. Du kan læse, hvad der er gået forud for uheldet – tanker og handlinger. Og mens du går videre gennem gaden, fanger dit blik måske et par, der kysser ømt og længe. Det går op for dig, når du læser underteksterne, at det er deres første kys, som de altid vil huske.

Ni iscenesatte private situationer folder sig ud i en fortid, nutid og fremtid, som om alle beboere i en bydel bærer rundt på historier, der kan fortælles. De private tanker bliver offentlige i Blågårdsgade – hjertet af Nørrebro. Et område, mange ellers de seneste år har betragtet med fordomme om vold og kriminalitet. La Marea fortæller andre, langt mere positive, historier, når de samarbejder med gadens lokale butikker og 16 danske performere.

Nine situations are performed simultaneously in the street and you can move from one to the other. Through a subtitling system set up in each of the situations, you have access either to what the characters are thinking, to the story of their personal journey, or to their past. It’s like looking at a stranger in the street or in a public space and wondering what they are thinking, what their story is, what they are doing there, and what their future will be like…

PERFORMERE:
VENTER: Helene Kvint, Joachim Jepsen
MOTORCYKEL: Erik Nielsen
BOGHANDEL: Emma-Cecilia Ajanki, Christian Rossil
KVINDE FORSØGER AT SOVE: Maj-Britt Mathiesen
FESTEN: Svend Kristensen
BAR: Marie Topp, James Stephen Back, Mikkel Brunberg
PAR I STUE: Nicolei Faber, Lisa Carlehead
KYS: Lisbeth Eugenie, Mads Siggaard
KLAVER OG TRÆNING: Mikaela Kirketerp, Marek Magierecki

I samarbejde med Cafe N, Casa, KIPO, Niels Brock, shft I/S / This Issue i Blågårdsgade.

www.marianopensotti.com