En samtale mellem objekter – Talking Landscapes Bornholm
Et forsøg på at give det materielle en stemme
Af Katinka Wissing
Vi er på havnen i Gudhjem. Turister spiser is og køber souvenirs fra det lille marked. Vi er kommet hertil, sejlende langs kysten fra Helligdomsklipperne. Solen står højt. På et bord helt nede ved vandet ligger en masse forskellige objekter. Tæt på står et andet bord, som er tomt. I en cirkel står skamler, og det er dette, som skal danne rammerne for tredje udgave af Talking Landscapes på Bornholm. Talking Landscapes er et omrejsende møde mellem mennesker om landskaber. Det er skabt af Metropolis, Københavns Internationale Teater.
Samtalen, som skal til at starte, hedder ”Tingenes Råd”. Vi samles omkring det tomme bord. Vores guide, Maja Kristine Christensen, introducerer os for samtalens format. Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, når vi udfordrer det verdenssyn, der placerer mennesket i centrum af universet. I stedet for mennesket forsøger denne samtaleform at placere objekter og fænomener i centrum. Tingenes Råd er et forsøg på at give en stemme til nogle af de objekter og fænomener, vi burde lytte mere til i vores undersøgen af, hvordan vi håndterer udfordringer som mennesker. Samtaleteknikken er inspireret af den franske filosof Bruno Latour. Latour er fortaler for, at objekter har egne rettigheder og værdier. Dertil er Tingenes Råd inspireret af den udbredte praksis ’Council of All Beings’, hvor deltagere træder ud af deres identitet som mennesker og undersøger forholdet til naturen fra andre livsformers perspektiv. Denne praksis bygger på aboriginals’ tradition for at relatere til planter, skyer og bjerge som forfædre og udfordrer industrisamfundets antropocentrisme.
Sammen med vores guide skal vi beslutte samtalens emne. Sejlturen fra Helligdomsklipperne og lokationens nærhed til havet giver os en åbenlys mulighed for at tage havet som omdrejningspunkt for samtalen. Vi kaldet den ”Havets indtryk og aftryk”. Tilstede er et par lokale bornholmere, hvor emnet om havet rejser spørgsmål om sæler med orm, mikroplast, landegrænser samt det, vi ikke ser, eller det, som ikke er her længere – fiskene, fiskekutterne og fiskerne. Dertil tager en gruppe kunstnere, som er i residens på BIRCA, del i samtalen. Jeg er en af dem, og deltagelsen i ”Tingenes Råd” falder fint i tråd med min egen undersøgelse på BIRCA. Jeg er nysgerrig og ivrig.
Da emnet er valgt, skal vi vælge genstande, fænomener og følelser. Vi vælger også en politiker. Hver ting, vi vælger, bliver repræsenteret af et objekt. Det er en proces, der tager tid, for vi skal vælge op til 16-17 objekter. Vi taler om hver enkelt, overvejer, hvordan dette bringer perspektiv, og vi sørger for, at alle er klar over, at sandlegetøjet fx er mikroplast, at kaktussen er miljøministeren, og at tangen er sig selv. Derefter starter samtalen. Fra nu af snakker vi, så godt vi kan, fra tingenes perspektiv.
En af deltagerne er havet, repræsenteret ved havvand i et syltetøjsglas. Havet er oprørt og sprøjter en smule vand ud over den deltager, der er militæret, repræsenteret ved en jernkugle. Også frygt er tilstede, repræsenteret ved et enormt bundt nøgler, og frygten klirrer og giver alle andre kuldegysninger. Selv glæden (en stor tung strandsten) trækker sig tilbage, og frygten får plads i samtalen. Sælerne, som bor i havet omkring Bornholm, er kede af det, for der er mikroplast i stedet for fisk i havet. Mikroplast har ikke så meget at sige. Havet ved godt, at det som sådan ikke er Mikroplasts skyld, at det er havnet i havet, og Havet vil gerne understrege, at det ikke er sur på Mikroplast. Det er bare ærgerligt, at det er så fandens svært at slippe af med det igen. Miljøministeren siger, at vi må i gang med en stor oprydning i vores have. Havet kigger på Tangen, som kigger på Salten. Her bryder Tiden ind og siger, at Mikroplast kun er en del af problemet i Havet, men at den ubalance, som Havet oplever med den menneskeskabte forurening, sker i en meget lille tidslomme i Tidens perspektiv. Tiden har oplevet jorden før menneskerne og ved, at de vil forsvinde fra Jorden igen. Også mikroplast vil med Tiden forsvinde. Tiden siger, at måske vil ubalancer skabe kaos, men kaos vil genetablere balance. Der bliver stille et øjeblik, indtil Penge overtager samtalen. Penge vil hellere tilbage til idéen om at skabe engangsservice ud af Tang, for måske er der Penge i den idé. Flere af de andre objekter sukker og kigger opgivende på Penge.
”Tingenes Råd” er en samtaleform, der åbner op for komplekse møder mellem uvante perspektiver. Den viser os, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Den viser, at de tilstedeværende ting og fænomener er afhængige af og påvirker hinanden. Dog blev det undervejs også tydeligt, at vi var en række mennesker, der på kort tid og uden træning og forberedelse forsøgte at snakke på vegne af fænomener, objekter, planter og dyr, som vi ikke vidste særligt meget om. Det var ikke muligt for os at lægge vores antropocentriske socialisering fra os; den var til at tage og føle på. Afstanden til de ting, som samtalen handlede om, blev ikke mindre, men i stedet blev den tydelig. Derved åbnede samtalen op for refleksion og ydmyghed over for de objekter, fænomener, dyr og planter, som var aktanterne i ”Tingenes Råd”.