DET LILLE HUS PÅ KYSTEN

At bygge sig et lille hus af strå, træ eller sten er at vende tilbage til barndommens leg og alvor.

 

Hvor
Find dit sted langs kysten.
Husk natursnor, en dolk og et kamera.

 

Hvad skal du gøre

Byg et lille hus eller flere på kysten af naturens materiale og fund i landskabet. Du kan bruge vraggods, skrald og død natur.

Huset kan være en model af dit bæredygtige drømmehus, så anvend det forgængelige, det knækkede, det tabte eller det opskyllede. Tag højde for udsigt og læ.

Tag foto af dit nye, lille hus, og del med dine venner. Sæt koordinater på, så det kan findes.

 

Koncept: billedkunstner Lene Degett
www.metropolis.dk/lene-degett-bornholm

 


Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.

Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.

Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – BIRCA, Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Højskole og med støtte fra Bornholms Regionskommune.

 

Foto: Verner Kjærsgaard