DATING LANDSCAPES

Et smukt landskab er den perfekte baggrund for en date. Romantikken, spændingen og amorinerne ægges frem af vores omgivelser. I parken kan man gå en tur med sin udkårne, drikke en hurtig kop kaffe på bænken eller slænge sig på græsset og udveksle kys. Dating er kunsten at hengive sin tid, interesse og energi til en fremmed i håbet om kærlighed.

Hvad ville der ske, hvis vi, frem for at date i eller på landskabet, datede selve landskabet? Har du nogensinde taget på en date med et dådyr? Vinden? Et græsstrå? Dig selv? Hvornår har du sidst givet tilbage til dine omgivelser med omsorg, ærlighed og håb?

Hvor
Start i en dyrehave, hvor du anretter en smuk picnic til dig selv og dådyrene. Du er velkommen til at medbringe et par mennesker til din picnic og vandring.
Husk at respektere dyrene og deres rum.

Derefter: Find 3 steder i nærheden, hvor du ville tage på date. Måske en romantisk park, museum eller strand.

Du skal medbringe: materialer, mad og drikke til en romantisk picnic, en frisbee, tøj, der må og vil blive beskidt.

Hvad skal du gøre
Date landskabet.

Samtaleemner/handlinger til en date med din(e) udkårne:

Spørg, hvordan din date har det. Del din livshistorie.
Tilbyd noget.
Hvordan har du det det?
Er du ved at få følelser for din date?
Har du en hemmelig fornemmelse for, hvornår du skal dø?
Er du forelsket?
Kan du blive forelsket?
Nævn tre ting, du og din partner har til fælles.
Kunne du se dig selv i et forhold med din date?
Hvad betyder venskab for dig?
Fortæl din partner, hvad du godt kan lide ved dem, vær meget ærlig – mere ærlig, end du ellers ville være på første date.
Del en pinlig historie fra dit liv.
Er du forelsket i dig selv?
Del et privat problem, og spørg din date om råd til, hvordan du skal håndtere det. Spørg din date, hvordan de har det med dit valg af problem.
Del den sidste gang, du græd.
Hvad betyder kærlighed og hengivenhed for dig?
Hvad betyder Naturen for dig?

Aktiviteter, du kan lave med din date:
Spil frisbee med vinden.
Tril ned ad en bakke, og grin – fald pladask for noget, du kommer i tanke om. Skriv et digt til din date, eller brug mit:

Jeg lever, åh (indsæt navn på date), og elsker
Regn ikke rygterne fra de sure gamle mænd
Mere end en skilling

Solen går ned, og så går den op igen:

Det er nu engang et kort lys,
Og derefter en evig nats søvn.

Gi’ mig tusinde (indsæt navn), så hundrede,
så endnu et tusind, så et andet hundrede
så op til yderligere tusind, så hundrede. Så, når vi har tjent mange tusinde,
fordi de ved ikke, at vi ved,
at ingen onde ord kan skabe misundelse,

vil vi spise og veksle naturen i (indsæt det eftertragtede objekt).
Læg mærke til, hvordan du drager omsorg for dine omgivelser, og giv den samme opmærksomhed til, hvordan du drager omsorg for dig selv.

Husk, Naturen er ikke monogam, og det bekymrer den sig heller ikke om at være.

Koncept: performancekunstner/digter Amanda Louise Søndergaard Williams
www.metropolis.dk/amanda-louise-soendergaard-williams-aarhus


Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.

Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.

Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – Performing Arts Platform, Aarhus Litteraturcenter/LiteratureXchange og Dokk1 med støtte fra Aarhus Kommune.

 

Foto: Allan Toft