Camilla Berner Metropolis Walking Copenhagen

3. juli: Camilla Berner

TID: 3. juli kl. 6.00-18.00
STARTSTED: Dronning Elisabeths Allé, København S
KATEGORI: Billedkunstner
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

 

En rute tilbage til byens oversete steder for at finde ud af, om de stadig er oversete

Jeg interesserer mig for, hvordan samspillet mellem et steds historik og registreringen af stedets planter kan afsløre noget om vores natursyn. På min 12-timers vandring opsøger jeg nogle af de steder rundt om i København, som i en eller anden form har dannet ramme om mine tidligere projekter. Hvordan så det samspil ud dengang – hvordan ser det ud i dag?

I projekterne forholdt jeg mig til det specifikke sted, dets kontekst, dets tilstand som overset – måske i en overgang som byggetomt – med planter, der voksede frem i ly af en verden, der ikke ser dem. Hvilke planter dukkede op, når vi så den anden vej, og hvad kunne de berette os? Andre projekter undersøgte de stier, der trampes, fordi vi skyder genvej, måske for at vinde tid.

I min rygsæk har jeg pakket bøger, aviser og fotos, der dokumenterer projekterne og stederne, som de så ud dengang. Når jeg live-streamer hver time, vil jeg reflektere over, hvad det var for et sted dengang, og hvad det er for et sted i dag… Hvordan er det gået planterne?

DOKUMENTATION 3. JULI

FILM

KL. 06.00

KL. 07.00

KL. 08.00

KL. 09.00

KL. 10.00

KL. 11.00

KL. 12.00

KL. 13.00

KL. 14.00

KL. 15.00

KL. 16.00

KL. 17.00

KL. 18.00

 

OM KUNSTNEREN

Camilla Berner er billedkunstner uddannet fra Chelsea College of Art and Design (London) og Landbohøjskolen. Gennem en længere årrække har hun interesseret sig for planter og måden, hvorpå vi forholder os til dem. Berner undersøger specifikke steder og væksten ud fra historiske, naturvidenskabelige og politiske landskaber. Mellem viden og forestillinger, registreringer og fortolkninger adresserer hun spørgsmål til (oversete) virkeligheder og realiteter, opløsningen heraf og afsøgningen af ny empiri.

Camilla Berner udstiller bredt i ind- og udland på museer og mindre udstillingssteder, aktuelt Den Frie Udstillingsbygning, København, Randers Kunstmuseum og projektrummet M100 i Odense. Hun har udført adskillige midlertidige og permanente projekter i det offentlige rum og er repræsenteret i private samlinger samt bl.a. ved Brandts og Ny Carlsbergfondet. Berner modtog i 2018 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

 

Camilla Berner Metropolis Walking Copenhagen