18. juni: Bo Madvig

TID: 18. juni kl. 04.00-16.00
STARTSTED: Azaleagangen, København S
KATEGORI: Fysisk performer / skuespiller
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen
Bo Madvig Metropolis Walking Copenhagen

Med den opgående sol i øst rejser jeg med solguden Ra Amager rundt. Min 12-timers vandring er et hørespil i 13 afsnit. Det er min måske sidste dag i mit eksperiment SOCIAL DETOX. I 98 dage har jeg selvisoleret mig. Ladet al fysisk kontakt være lig 0. Jeg har ladet det verbale ligge i kun de få sætninger, jeg udveksler med kassemedarbejderne. Al min kontakt med verden omkring mig har været Facebook, SMS, flow-tv, dating sites og et par enkelte korte snakke over havelågen.

 

Hvordan har det hele påvirket mig fysisk, mentalt og emotionelt? Følg med online, hvor hver times livstegn er oplæsninger fra min detox-dagbog. Dag 98 er skæbnedagen. Skal jeg fortsætte min sociale detox? Eller skal jeg resocialisere mig tilbage ind i samfundet igen? Hvad synes du? Følg med, og se, hvilken konklusion jeg kommer til.

DOKUMENTATION 18 JUNI

FILM

kl. 04.00

kl. 05.00

kl. 06.00

kl. 07.00

kl. 08.00

kl. 09.00

kl. 10.00

kl. 11.00

kl. 12.00

kl. 13.00

kl. 14.00

kl. 15.00

kl. 16.00

 

OM KUNSTNEREN

 

Siden 80’erne har Bo Madvig som fysisk performer, skuespiller, iscenesætter og koreograf været et fast indslag på den danske performance scene.

 

Bo studerede i start 80’erne Fysisk Teater og Performance ved Hogeschool voor de Kunsten Amsterdam. Influeret af det visuelle og sensoriske teater er det siden blevet en autodidakt rejse ud i scenekunstens mange andre facetter såsom Butoh, Noh, det verbale teater og film.

 

Fra Cirque d’Hiver i Paris til en mark på Langeland, fra junglen i Sydamerika til Volksbühne i Berlin har Bo Madvig optrådt over det meste af verden. Hans absolutte force er iscenesættelse af de stedsspecifikke rum og gestaltning af nonverbale menneskelige karakterer. Til Wa(l)king Copenhagen har Bo afsøgt helt nye veje inden for sit arbejde med scenekunsten og lader derfor ordet være det bærende element i sin vandring.

Bo Madvig Metropolis Walking Copenhagen