At ytre sig imod flertallet – artikel fra Bastard Blog

Artikel af Mette Garfield til Bastard Blog 30. april 2020 om Wa(l)king Copenhagen.

Interview med Trevor Davies, Thierry Geoffroy / Colonel, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Gry Worre Hallberg om Wa(l)king Copenhagen og kunstens rolle og formater i en tid med lock-down.

Læs uddrag nedenfor.
Læs hele artiklen her.

 

Metropolis festivalen har de sidste tre uger arbejdet på højtryk for at arrangere 100 kunstneres vandringer i Københavns byrum under titlen Wa(l)king Copenhagen. Vandringerne reflekterer på hver deres måde over lockdown situationen. Leder af festivalen Trevor Davies fortæller om tankerne bag.

“Det er en meget mærkelig tid. Der har været så stille. Men nu har vi oplevet en kæmpe interesse for Wa(l)king Copenhagen. Samtidig stilles der spørgsmål til kunstens eksistensgrundlag, og det er måske også det, som indirekte er udgangspunktet for projektet, for er kunst overhovedet nødvendigt? Hvordan kan kunst bidrage til at komme videre fra denne mærkværdige situation?”

(…)

”En vandringstur er ikke rationel. Hvis man flytter sig gennem byen efter en rute, så kræver kroppen, at man forholder sig til andre steder og ting end det, der står i avisen. For det er nærmest en traumatisk tilstand, vi oplever nu. Pandemien optager al opmærksomhed, og det er ikke sundt. Det at sætte kroppen i spil, gør vi alle sammen, når vi skal tænke os om eller tale sammen om noget, som er vigtigt. Så går vi en tur. Der er også mange kunstnere igennem tiden, som har brugt det at vandre til at skabe en anden tilstand, hvor man kan tænke på en ny måde, ikke så rationelt.”

(…)

”Man kan skabe kunst på 10 kvadratmeter. Hvad kan du alene kun med et kort, og kan det give mening for dem, der kommer forbi? Det spørger Wa(l)king Copenhagen til helt simpelt. Vi skulle måske finde helt andre modeller at skabe og formidle kunst indenfor. Vi har konstrueret Metropolis, så vi kunne lave et kunstnerisk produktionsapparat, der konsistent kunne håndtere og forholde sig til alle mulige kriser og samfundsemner her og nu. Og nu er hele byen tom, det er en endnu større oplagt mulighed end normalt at bruge den som scene”.

 

HVAD SIGER KUNSTNERNE?

Hvad tror du, der vil ske efter denne lockdown? Tror du samfundet vil tage ved lære? Hvad vil du ønske, samfundet vil lære af covid-19 krisen?

Thierry Geoffroy:

“Det er et interessant spørgsmål. Personligt er jeg ikke optimistisk, men det er vigtigt at dette øjeblik ikke bliver stjålet fra os. Vi skal tage dette øjeblik nu, og vi kunne løse klimakrisen nu, hvor vi allerede oplever de højeste temperaturer nogensinde, så vi igen kan forberede os på mange brande, og nu hvor Arktis smelter, som aldrig før. Magthavere kan hurtigt stjæle øjeblikket og bruge pandemien til noget, der tjener deres egen agenda. Så det er vigtigt, at denne lockdown bliver brugt til noget positivt. Og derfor er det også så vigtigt, at kunsten er on time og ikke efter. Det er en kvalitet i kunsten at være før sin tid.”

Lilibeth Cuenca Rasmussen:

“Hvad jeg ønsker efter krisen er ganske banalt: at der bliver skabt en nogenlunde balance mellem mennesker og naturens ressourser. Krisen afspejler vores skam, overforbrug og stress. Straffen er, at vi skal holde afstand fra hinanden.

Hvis jeg var religiøs, ville jeg sige, at det er guds straf for vores grådighed! Men på den anden side har de sidste 6 uger givet mig mere ro, end jeg har haft i årevis. Arbejdet er ikke mindre, det foregår bare digitalt. Men isolationen har givet fokus på det nære, og jeg har fået mere ro til at gå i dybden med ting. Jeg har læst bøger igen! Men jeg kan også mærke, at jeg er blevet dårligere til at multitaske. Orker det ikke.”

Gry Worre Hallberg:

“Milton Friedman siger: “Only a crisis – actual or perceived – produces real change. When that crisis occurs, the actions that are taken depend on the ideas that are lying around.” – Det er altså ikke kun en mulighed, men også et ansvar at artikulere vores idéer og udsige dem i verden lige nu. Krisen har på en måde pløjet og gødet jorden og de frø, der plantes nu skaber fremtiden. Derfor er det så vigtigt, at vi sår vores visioner nu. Der er lydhørhed. Jorden er gødet og de frø, der plantes vil vokse og blomstre uanset om, de er gode eller dårlige. På den måde diskriminerer jorden ikke.

Efter 1. verdenskrig fik vi facismen og nazismen, efter 2. verdenskrig fik vi FN. Hvad får vi efter den nuværende krise? Det er op til det, vi gør og lægger ud i verden lige nu. Gregory Bateson siger også: “There is an ecology of bad ideas, just as there is an ecology of weeds”, som illustrerer, hvordan den dominerende epistemology, altså menneskets idéer om verden, skaber samfundet. I århundrede har den økonomiske rationalitet været det dominerende samfundsparadigme, og måske er der virkelig en mulighed for at ryste ved den verdensforståelse nu. Her ville jeg, som ambassadør for en mere sanselig og poetisk tilgang til verden, i første omgang opprioritere netop den.”

 

Artikel af Mette Garfield på Bastard Blog 30. april 2020 – læs den fulde artikel her.

 

Fotos: Thierry Geoffroy / Sascha Maric / Diana Lindhardt