SENSUOUS CITY – Sisters Hope

Sanselig 24-timers vandring og udstilling vækker visioner for fremtidens by
THE PERFORMANCE
DATO 4., 9., 11. juli / start mellem kl. 12 og 13 – slut dagen efter mellem kl. 12 og 14
MØDESTED Københavns Rådhus, Kbh. K
BILLET 275 kr.
THE ARCHIVE
DATO 4.-24. juli kl. 10-16 / lør. kl. 10-13 / lukket søndag
STED Københavns Rådhus, Kbh. K
GRATIS

SENSUOUS CITY – THE PERFORMANCE

Sisters Hope tager dig med på en dyb, sanselig rejse ind i byens poetiske sprækker. I løbet af 24 timer udforsker I byen i små grupper. Måske følger I vandets vej gennem byen. Måske følger I byens kældre eller hustage. 

Som deltager er du med på en rituel vandring og performance, der skal hjælpe os med at finde en sanselighed i vores måde at være på i byen. Som modsætning til idéen om den store, larmende, fremmedgørende metropol bringer Sisters Hope os i kontakt med det nære, det stoflige, det æstetiske i storbyen.

Vandringerne ledes og faciliteres af Sisters Hopes performere: The Melt, The Invitation, The Shape-shifter, m.fl. Inden I tager afsted, sørger de for, at I indvies i alt det, I skal medbringe på den poetiske og sanselige vandring. Undervejs vil der være måltider og et sted at sove. Efter billetkøb vil du modtage et velkomstbrev med mere information.

I løbet af de 24 timer udforsker I byens sanselige og poetiske grundstoffer. Hvilke fortællinger, atmosfærer, bevægelser, følelser gemmer der sig mellem murstenene? I udfører aktiv grundforskning, og jeres opdagelser bringer I med jer tilbage til Københavns Rådhus, hvor de udstilles i montrer til skue for alle Rådhusets besøgende.

Jeres opdagelser lægger grunden for nye drømme og visioner om fremtidens by – en by med plads til poesi, skønhed og sanselighed.

Sensuous City af Sisters Hope - Metropolis 2019

SENSUOUS CITY – THE ARCHIVE

På Københavns Rådhus åbner vi for en stor undersøgelse af fremtidens by, hvor alle kan bidrage. I montrer samler vi research fra Sisters Hopes poetiske, inddragende vandringer – materiale, der peger på byens sanselighed og poesi, eller mangel på samme. Og på et stort gulvkort over København kan du sætte dit aftryk og være med til at skitsere nye fortællinger om, hvordan byen påvirker dig på forskellige steder – og hvad dine drømme for fremtiden er.

I løbet af tre uger opbygges et emotionelt kort, der tegner et nyt billede af København. Ikke et billede af bygninger og infrastruktur, men et billede af mennesker, følelser og stemninger. Et billede af en flygtig by, hvor dagligdagen viger for poesi, sanselighed og drømme.

Lad dig inspirere af, hvad udstillingen fortæller, og hent inspiration til din egen udforskning af København. Hvilke gemte, glemte eller uudnyttede potentialer kan du finde for fremtidens by?

Sensuous City af Sisters Hope - Metropolis 2019

OM SISTERS HOPE

Sisters Hope er en prisbelønnet performancegruppe vidt berømmet for deres stærke, performative koncepter, hvor de fremmaner visioner om et fremtidigt samfund, der sætter det sanselige og poetiske i centrum. I performanceformatet ”Sisters Academy – The School of a Sensuous Society” har Sisters Hope de seneste seks år undersøgt begrebet Sanselig Læring, bl.a. med en månedlang, døgnåben installation på Den Frie Udstillingsbygning i efteråret 2017 og ved at overtage ledelsen og foretage sanselig og poetisk undervisning på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner.

Sensuous City af Sisters Hope - Metropolis 2019

ANMELDELSER

“The performance unfolds amongst the hustle and bustle of city life but is never engulfed by it. Again, two universes sail through each other without dissolving into one another. In hindsight, I picture, as from above, the groups of participants that slowly advance through the city as forming meandering corridors of perceptual intensity inside the everyday urban commotion, drilling into a secret fabric beneath the commercially driven, forward-looking, never present-minded running to and from contemporary city dwellers. The performance mines the city for a hidden resource, abundant yet scarcely harvested: non-instrumental sensuousness and presence.” I DO ART

”Det er ikke desto mindre den udstrakte langsomme tid, der kan gøre det til en stærk oplevelse at tage del i den prisvindende gruppe Sisters Hopes opslugende performanceeksperimenter – nu for første gang i form af en byvandring. Har man først valgt at investere et døgn i foretagendet, lægge mobilen væk og give afkald på normal tidsfornemmelse og kontrol, synker man uvægerlig ned i en tilstand af skærpet sanseberedskab.”
❤ ❤ ❤ ❤ Politiken

Varighed: 24 timer
Anbefales fra 18 år
NB! Vandringen er på engelsk

CREDITS

Artistic director: Gry Worre Hallberg 
Artistic director assistant: Nana Elisabeth Paja Senderovitz 
Development group: Gry Worre Hallberg, Nikolaj Friis Rasmussen, Nana Elisabeth Paja Senderovitz
Performers: Agnes-Karl Christensen, Albert Greve Rasmussen, Anna Sofie Keller Brandsborg, Fanny Maria Gruvstad, Gry Worre Hallberg, Helene Sally, Julie Marie Mønsted, Kirsten Kaagaard, Maike Juul, Maja Ejrnæs, Marieke Breyne, My Salome, Nana Elisabeth Paja Senderovitz, Nathalia Fleron, Oline Brønd, Tom Oliver Jacobsson 
Production and set: Mikkel Dahlin Bojesen
Textiles: Mimi Ravn
Light design: John PG Johnsson and Maurizio Addone
Sound design: Ulf Rathjen Kring Hansen
Photo documentation: I diana lindhardt
Film documentation: Meeto Worre Kronborg Grevsen
I samarbejde med og med støtte fra Metropolis

www.sistershope.dk