Anmeldelse: “Looking for Courage” er en vandring i blinde

Af Stine Karlsson

Tietgenkollegiet ved DR-byen og KUA danner rammen om en vandring ind i et ukendt land, når dansk og kinesisk kultur mødes i et kunstnerisk udtryk som viser sig svært at oversætte. Derfor er ”Looking for Courage” en famlen efter mening og en efterladt følelse af ikke at få fortalt den egentlige historie, som programmet så fint lægger op til.

Vi deles op i grupper på de åbne stykker græs mellem de nye strømlinede boligblokke ved Ørestad. Her modtager vi hver en radiomodtager og øresnegl samt en lille poesibog, hvor vi hver især skal udfylde personlige spørgsmål som ”Hvem er du?”, og ”Hvad drømmer du om?”. Alle skribler ned med den medfølgende kuglepen. Undervejs på gåturen til det cirkelformede kollegie skal vi ifølge vores kinesiske guide også markere vores fingeraftryk på én af siderne i poesibogen. Det skal bruges til at give os adgang til den underjordiske parkeringskælder, hvor uhyggen og performancen for alvor begynder.

I parkeringskælderen cykler denne kvinde rundt og rundt mens hendes stemme runger i højtalerne.

I parkeringskælderen cykler denne kvinde rundt og rundt, mens hendes stemme runger i højtalerne.

Mangler konsekvens

Poesibogen, som faktisk indholder en masse spændende materiale, man får lyst til at bladre i, fungerer på en måde som vores personlige pas under vandringen. Her kræves der stempler for at komme videre. Her er det nærliggende at drage paralleller til Kamchatkas forestilling ”Fugit”, hvor publikum var på flugt ude i Kødbyen tidligere på måneden. Forskellen er blot at Kamchatka forholdt sig stringent og konsekvent til legen, og det i en sådan grad, at den flugt, vi sammen var på, næsten føltes virkelig. Vi efterlod telefoner og pas og løb blodtørstige efter gruppen af performere, da vi troede at forestillingen var slut og de begyndte at snige sig bort med vores ejendele. Publikum blev aktiveret i “Fugit”.

Men ”Looking for Courage” mangler den konsekvens. Her er ikke rigtig noget på spil for publikum. I forestillingen ligger der nogle ritualer inkoporeret i forbindelse med poesibogen, ting man skal udfylde eller gøre, men det har ingen betydning, om du lod være med at bruge bogen til noget. Vores gøren og laden som publikummer i “Looking for Courage” har for så vidt ingen betydning for et eventuelt narrativt forløb. Ligeledes virker radiomodtageren overflødig, da de fragmenterede historier på hhv. dansk og engelsk flyder sammen med lydene udefra, så man til tider slet ikke kan høre, hvad der bliver fortalt i øresneglen.

2015-08-25 22.05.27

Natten er mørk, men Tietgenkollegiet er badet i et smukt grønt lys.

Styrken er visuel og audiotiv

Derimod ligger forestillingens helt store styrke i det visuelle univers og i den helt igennem smukke sang og musik udført af mezzosopran Loré Lixenberg og strubesanger Wu Tingcui. Nede i den cirkelformede parkeringskælder under Tietgenkollegiet sniger uhyggen sig ind på os. Vi vandrer i uendelige cirkler, mens lydene fra sangerne cirkulerer, mens mystiske personer og ting dukker op i betonkonstruktionen. Det frygtindgydende mørke erstattes af en anden slags mere lysglimtende mørke, da vi stiger op fra kælderens dyb og overværer det betagende arbejde med lys og lyd som overvælder hele Tietgenkollegiets kerne. Her opleves magiske glimt om end skribleriet i poesibogen og øresneglens løsrevne brudstykker af tekst stadig forfølger os uden at invitere til en forståelse af den historiske kontekst og kulturelle sammenhæng, de indgår i.

Fra én af gangbroerne i Tietgenkollegiet nyder vi den smukke udsigt, mens lyset spreder sig i græsset, som ledetråde - hvorhen?

Fra én af gangbroerne i Tietgenkollegiet nyder vi den smukke udsigt, mens lyset spreder sig i græsset, som ledetråde – hvorhen?

En bid af historien

Københavnske OperaNord og Sifenlv New Media Studio fra Beijing står bag forestillingen. De begyndte deres samarbejde i sommeren 2013, hvor Louise Beck, kunstnerisk leder af OperaNord, besluttede sig for at tage til Beijing, for at lede efter den mand som i 1989 stillede sig op foran en konvoj af tanks ved Den Himmelske Fredsplads. En mand som ifølge Louise har betydet meget for Europa og for hende selv som helt ung. Forestillingen er i kølvandet på denne oplevelse optaget af det afgørende år i europæisk historie, 1989 – året hvor verden ændrede sig med murens fald. Men det er ifølge Louise også en forestilling om at være historieløs (midt i al nybyggeriet i Ørestad) og om at lede efter sin identitet. Denne tematik mangler dog sin forløsning. Eller også leder jeg netop med lys og lygte efter netop værkets kerne og identitet. Jeg leder efter fortællingen, der aldrig bliver fortalt og et kulturmøde, der aldrig rigtig finder sted.

Måske ”Looking for Courage” er et klarsyn for implicerede – medvirkende, frivillige fra Danmark og Kina og kunstnerne. Det aner jeg ikke, for selv famlede jeg i blinde på et tematisk indholdsmæssigt plan og forsøgte i stedet at nyde uhyggens isnende fornemmelse om min kolde krop og operastemmernes bombastiske og insisterende rungen i symbiose med et storslået lysshow, der prydede Tietgenkollegiets fascinerende arkitektur.

“Looking for Courage” har premiere onsdag d. 26. august og spiller til og med d. 29. august kl. 20.30 med mødested ved Metrostationen ved DR-Byen.