12 – af 12 performere i samarbejde med Kitt Johnson

HVAD Vandreforestilling
DATO 13.-15. & 17.-23. aug. kl. 19
STED Refshalevej 151, Refshaleøen – find vej
PRIS 135 / 95 kr
Skrøbelige kroppe i monumentalt landskab

12 unge performere skaber sammen med Kitt Johnson, billedkunstner Annette Skov og musiker Sture Ericson et koreografisk epos til og med Refshaleøen – et af de sidste steder i København, hvor levn fra en af industritidens bastioner, B&W-skibsværftet, står som historisk vidne om en anden tid midt i de uendelige landskaber med vildtvoksende natur og storslåede perspektiver. Et postindustrielt landskab klemt inde mellem det rationelle og det imaginære, mellem det nedbrudte og det spirende.

Oplev øen iscenesat i en koreografisk vandring, der fremmaner stedets mytologi. 12 dansere, artister og performere fra hele Europa fører dig rundt på øen. De kender hver en krog og hver en busk efter at have tilbragt hele sommeren med at gå på opdagelse. Overraskende pop-up tableauer iscenesat af performerne leder dig til ukendte steder. Du møder dem enkeltvist som sære karakterer i det monumentale landskab, og du møder dem i flok.

De 12 talenter er udvalgt efter en workshop med Kitt Johnson. De skaber deres individuelle scener i sparring med Kitt, som iscenesætter helheden. Kitt Johnson er et ikon og en ener inden for europæisk scenekunst beundret for sin særlige fornemmelse for at skabe stor effekt med de mindste virkemidler.

VARIGHED 90 min.
ANBEFALES FRA 10 år
OBS Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede, rullestole eller barnevogne. Husk godt fodtøj og påklædning efter vejret.
FOTO Maja Nydal Eriksen og Thomas Seest

CREDITS
Af og med
Annette Skov, Annika Kompart, Charlotte Østergaard, Emma-Cecilia Ajanki, Esmeralda Nikolajeff, Fabian Krestel, Florent Golfier, Guido Vaccarezza, Hugo Mega, Kitt Johnson, Manon Siv Duquesnay, Marek Menšík, Mette Overgård, Mira Leonard, Mogens Kjempff, Nahuel Desanto, Sture Ericson, Thomas Saulgrain

Støtte Wilhelm Hansen Fonden, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Circus Work Ahead/EU Culture og IN SITU netværket under META-projektet med støtte fra den Europæiske Kommission (DGEAC-Culture programme)

www.kittjohnson.dk