100% fremmed? Maja Nydal Eriksen Metropolis Silkeborg

100% Fremmed? – på danmarksrejse 2018-19

Personlige fortællinger i tekst og billede af 250 borgere med flygtningebaggrund blev indsamlet og udstillet, da 100% FREMMED? var på danmarksrejse til 20 byer i 2018-19
Alle portrætter kan ses på www.100pctfremmed.dk
Se videoportrætter fra 100% Fremmed? her.

100% FREMMED? skriver nyt kapitel til danmarkshistorien ved at indsamle og udstille personlige fortællinger af og om danske borgere med flygtningebaggrund – fortællinger om at være menneske i Danmark i dag.

100% FREMMED? er et dokumentarisk kunstprojekt, der frem til 2019 opbygges til 250 portrætter, 250 interviews og 250 stemmer tilhørende 250 statistisk udvalgte borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge siden 1956. Metropolis står bag sammen med kurator/fotograf Maja Nydal Eriksen.

Udstillingen 100% FREMMED? med de første 100 portrætter fra Hovedstadsregionen blev skabt i 2017 til Metropolis og vist på bl.a. Københavns Rådhus samt i udendørs byrum i København, hvor den i alt er set af mere end 100.000 mennesker.

Johanna / Skagen

Takket være støtte fra Nordea-fonden rejste den store byrums-udstilling til 20 byer over hele landet i 2018 og 2019 og blev udvidet for hver by med nye portrætter af lokale borgere med flygtningebaggrund. Således blev fremstillingen af Danmark opdateret med en nuanceret og mangfoldig fortælling.

Udstillingen blev på sin turné rundt i landet ledsaget af en gruppe af de portrætterede borgere. De stod for fortælle-, debat- og undervisningsarrangementer, der var med til at tilføje andre perspektiver og historier til flygtninge- og danskhedsdebatten.

100% Fremmed? danmarksrejsen foto Maja Nydal Eriksen, Metropolis

FREMMED ELLER DANSK?
Det bliver sværere og sværere at skabe en fortælling, der er karakteristisk for Danmark og samtidig fællesskabsdannende. Meningsdannere forsøger jævnligt at indfange danskheden gennem referencer til en særlig slags mad, fritidsaktiviteter, historiske begivenheder og danske landskaber, men det er sjældent, at vi spørger dem, som danskhedsdebatten handler om, hvad de mener. Det gjorde 100% FREMMED?.

Udstillingen præsenterer således en række meget forskellige fortællinger om at være menneske i Danmark i dag. De viser, hvordan nationalitet kun er én ud af mange grunde til at føle sig fremmed, og peger på det, vi har til fælles på tværs af sociale, kulturelle og nationale skel.

100% Fremmed? konference kunst og social forandring Maja Nydal Eriksen Metropolis
Thava / Viborg

MENNESKENE BAG STATISTIKKEN
Deltagerne i udstillingen er udvalgt på baggrund af tal fra Danmarks Statistik til at repræsentere de 167.000 mennesker fra primært 40 lande, som har fået asyl i Danmark siden 1956. Den ældste deltager kom hertil fra Ungarn i 1956, og de senest ankomne er flygtet fra den syriske borgerkrig.

Portrætterne viser menneskene bag statistikkerne og minder os om, at der bag tallene gemmer sig en mangfoldighed af skæbner. Udstillingens 100 portrætfotos er taget med Tivoli som baggrund – et sted, der forbinder alverdens kulturer med det danske.

De 150 nye fotos portrætterer deltagerne i landskabsmotiver karakteristiske for disse byer, ofte med kulturhistorisk tyngde og forbindelser mellem det nationale og det globale. Eksempelvis ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Dybbøl Banke i Sønderborg og Skagen Strand. Herved bidrager 100% FREMMED? med en nutidig fortælling om Danmark som supplement til den klassisk nationalromantiske fremstilling.

Alle portrætter kan ses på www.100pctfremmed.dk 

100% Fremmed? danmarksrejsen foto Maja Nydal Eriksen, Metropolis
Zeina / Roskilde

CREDITS
Produceret af Metropolis/Københavns Internationale Teater
Udstillingskoncept og fotos: Maja Nydal Eriksen
Interviews, tekster, research: Mette Katrine Balle Jensen og Sisse Nat-George
Øvrige interviews og tekster: Fadime Turan, Hans Karup, Anne Marie Winther, Hans Sejlund, Anna Klitgaard, Claus Schjødt, Malene Fenger-Grøndahl, Lone Mørch, Flemming Sørensen, Helge Rahbek, Marianne Eskildsen, Jakob Marschner, Janus Kodal, Rune Weitling, Gorm Rasmussen, Shosha Raymond og Kurt Balle Jensen
Udstillingslayout: Elisavet Papageorgiou
Turnékoordinering: Louisa Thorning Blindbæk
Udstillingsproduktion støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Sportgoodsfonden, Interkulturelt Center og Knud Højgaards Fond
Tak til Dansk Flygtningehjælp, De Danske Sprogcentre, Rådet for Etniske Minoriteter, Københavns Universitet og VerdensKulturCentret

Turné og aktiviteter 2018-19 støttet af Nordea-fonden og de enkelte kommuner/samarbejdspartnere

Følg med på www.100pctfremmed.dk / #100pctfremmed?

100% Fremmed? danmarksrejsen foto Maja Nydal Eriksen, Metropolis
Ahmed / Sønderborg

UDSTILLINGER 2018-19
6. april-6. maj 2018 – Roskilde Kulturstrøg mlm. Roskilde Bibliotek og Byens Hus
9. maj-17. juni 2018 – Havnefronten ved Sønderborg Multikulturhus
19. juni-15. juli 2018 – Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg
18. juli-7. aug. 2018 – Marielyst Strandpark 3, Guldborgsund, Falster
10. aug.-26. aug. 2018 – Østervold, Randers
29. aug.-18. sept. 2018 – foran Kulturhus Kappelborg, Skagen
20. sept.-10. okt. 2018 – Gabels Torv, Aalborg
12. okt.-4. nov. 2018 – Torvet v. Rødovre Kommune og Rødovre Hovedbibliotek
15. marts-2. april 2019 – Sundparken, Horsens
4.-28. april 2019 – Rådhusparken, Aarhus
29. april-19. maj 2019 – Hjultorvet, Viborg
20. maj-12. juni 2019 – ved Vejle Bibliotekerne og Vejle Kunstmuseum
12. juni-2. juli 2019 – Herning v. Tinghushaven
5. juli-5. aug. 2019 – Bornholm / 5.-19. juli: Store Torv, Rønne / 21. juli-5. aug.: Gudhjem Havn
8. aug.-1. sept. 2019 – Aabenraa
6.-18. sept. 2019 – Frøslev Lejren
20. sept.-8. okt. 2019 – Esbjerg
12. okt.-15. dec. 2019 – KunstCentret Silkeborg Bad

100% Fremmed? Silkeborg Maja Nydal Eriksen Metropolis