CARGO SOFIA Copenhagen – Rimini Protokoll (Jörg Karrenbauer & Stefan Kaegi)

Afgang fra Frue Plads // 03.-14.08.2007 // Alle dage på nær søndag kl. 20

Deltag i en roadmovie med anderledes udsyn.
Cargo Sofia-Copenhagen er en oplevelse af byen og mennesket på vrangen. Her er alle de steder og liv, som du sjældent eller aldrig ser.

Værsgo – sæt dig til rette i dette lastrum ved panoramavinduet. Cargo Sofia-Copenhagen er en levende model, en site specific forestilling om europæiske byer og byer i grænselandet. Fragten er forestillingens potentiale og naturlige laboratorium for dette uovertrufne reality teater. For lastbilen – en konverteret bulgarsk lastbil – fragter historier i stedet for gods. Den er hjem for 2 chauffører og kunstnere og samtidig et vindue til langturschaufførens nomadetilværelse. Det er en meget anderledes ”road movie” – som på ingen måder er en film.

Publikum sidder på bænke i lastbilens lastrum, hvor video og fortællinger fra dagbøger fører beretningerne gennem langturschaufførernes liv, scener og oplevelser. På centrale steder for historierne på landevejen åbner lastbilen op for et stort panoramavindue i siden af lastrummet. Her tændes projektørerne for verden udenfor, så det hele glider sammen for at skildre verden fra et globalt syn med snæver udsigt.

Dette liv får man sjældent indblik i. Det handler om langturschauffører. De har deres navn skrevet under vindspejlet; de sidder 2 meter over gadeniveau og har 500HK under deres højre fod. De har set alle lande i Europa, men de kender kun byerne fra skilte. Regionale forskelle er for dem kogt ned til fast food restauranter ved restepladsernes toiletter.

Bulgarske langturschauffører plejede at levere jeans og pornoblade til vesten – sammen med bulgarsk te og polske grøntsager. I det udvidede EU er de cargoens nomader: De har ikke længere telte og ikke internet endnu. Men de arbejder og lever på mindre end 6 mobile kvm foran deres 40 ton store last.

Langturschaufførernes blade og countrysange glorificerer dem som asfaltens cowboys. En undersøgelse af Auto Safety i München fortæller at mindre end 25% bruger sikkerhedsbælte. Ifølge den seneste ADAC statistik bliver 350 såret mens 20 dør hvert år i trafikuheld i Tyskland. Tid er penge og der skal nødigt være tomme kørsler. Papir, kød eller stålrør. Kunderne bestiller kun, hvad de har brug for. Imens er motorvejen blevet Europas største varelager.

I 2015 forventer man at lastbiltrafikken er steget med 60%. På det tidspunkt vil EU omfatte 540 mil. mennesker. I det område vil der være fri bevægelighed for gods med lastbil, skib eller tog. Kort vil til den tid være byttet ud med GPS systemer, og – hvem ved – langturschaufførerne byttet ud med autopiloter, som automatisk og uden søvn vil holde bremseafstanden…

Pressen skrev:
“A simulated truck journey from Bulgaria to Dublin, in which the audience is human freight, is as close to ‘reality theatre’ as it is possible to get” The Irish Times

Medvirkende: Ventzislav Borissov & Nedyalko Nedyalkov (chauffører), Tzvetelina Petrova Vammen (sanger), Sune Hekko & Johnny Jensen (Leman International Transport A/S), Jørgen Vesth-Hansen (Havnebygmester / Københavns Havn A/S)
Idé/koncept: Stefan Kaegi
Kunstnerisk ledelse København: Jörg Karrenbauer
Video: Vladimir Miller
Lyd: Florian Fischer
Produktionsleder: Anne Schulz

Cargo Sofia-Copenhagen er produceret med støtte fra Goethe-Institut Sofia og Hebbel am Ufer Berlin / Co-produceret af: Theater Basel, PACT Zollverein Essen, Le-Maillon Strasbourg og THEOREM (organisation støttet af EU’s Culture 2000 program). En særlig tak til: Stability Pact for South Eastern Europe, sponsorat af Germany Pro Helvetia, Swiss Cultural Foundation, Bundeszentrale für politische Bildung & Forum Goethe-Institut.

www.rimini-protokoll.de