8. oktober: Karna Bunk / Walking Landscapes Viborg

TID: 8. oktober kl. 09.00-21.00
KATEGORI: Fortælling
RUTE: 17 km med start i Hedeplantagen, gennem Viborg Krat og afslutning ved Hald Sø


TRASHY TALES

Overalt, hvor mennesket kommer, efterlader det sig et spor af skrald. Krimiforfatter Karna Bunk vandrede gennem nogle af Viborgs mest besøgte naturområder og indsamlede bevismateriale i form af slikpapir, tomme øldåser og cigaretskodder, mens skrækscenarierne udfoldede sig omkring hende. Hvem efterlod mon det læbestiftsaftryk på den kaffekop? Og hvilken frygtelig skæbne overgik ejeren af den müslibar, siden han eller hun kun nåede at spise halvdelen? 

Selv døde ting kan sladre. Alt det, der efterlades og senere samles op, fortæller noget om dem, der efterlod det. Uanset hvor lang tid, der er gået. Derfor er hvert fundsted et potentielt gerningssted, og Karna Bunk så på hvert stykke skrald med detektivens blik. For selv den mest uskyldigt udseende bananskræl kan gemme på en grusom fortælling.  

Karna Bunk arbejder indenfor genrerne socialrealisme og magisk realisme. Som krimiforfatter er det hendes job at bygge bro mellem virkelighed og fantasi. Og i dette tilfælde var broen bygget af skrald.  

Vandringen foregik i tre forskellige landskaber – hedeplantage, krat og søbred – og udmøntede sig i en række sammenhængende fortællinger med afsæt i det skrald, der var blevet indsamlet undervejs.   

Historierne blev til i øjeblikket og afhæng af, hvad der blev fundet undervejs på vandringen. Karna Bunk fortalte historierne til kameraet og digtede videre, mens hun vandrede. Historierne blev skrevet ned og postet online sammen med hvert videoklip. Tilskuerne blev inviteret til at deltage i historiernes udvikling, således at hvert historieforløb var påvirket af de idéer, der landede i kommentarsporet.  

 

OM KUNSTNEREN

Karna Bunk er datter af en mand, som er født og opvokset i Viborg. Familien stammer fra Viborg gennem flere generationer. Hendes far bor der stadig, det samme gør hans familie. Karna Bunk bor til daglig i København. 

Karna Bunk debuterede i 2019 med ‘Lykkelige omstændigheder‘, der strøg til tops på Mofibos bestsellerliste efter bare en uge. Krimi-thrilleren kredser om de store valg, en kvinde må træffe i løbet af 30’erne. 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

8. okt. kl. 9

8. okt. kl. 10

8. okt. kl. 11

8. okt. kl. 12

8. okt. kl. 13

8. okt. kl. 14

8. okt. kl. 15

8. okt. kl. 16

8. okt. kl. 17

8. okt. kl. 18

8. okt. kl. 19

8. okt. kl. 20

CREDIT:

Topfoto: Neil A. Murray

Andre fotos: René Roalf