Walking Landscapes Aarhus Lil Lacy

28. september: Lil Lacy /Walking Landscapes Aarhus

TID: 28. september kl. 07.00-19.00
KATEGORI: Musik
RUTE: Starten er fra Skæring langs stranden, hele vigen rundt til Egens. Herefter bevæger vi os ind i landet til Trehøje.
DELTAG: Publikum inviteres til at opleve solnedgang kl. 18.45 – 19.30 på Trehøje, Mols Bjerge. Efterfølgende er der aftensmad i Karpenhøj Naturcenter ca. kl. 19.45. Se mere nedenfor.  
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

HVORDAN FORMER LANDSKABET DIG OG DU LANDSKABET?

I en kærlighed og nysgerrighed til landskaber og hvordan de former en, bliver dette et tilbagevendende tema for denne vandring. Med fokus på Østjylland, Århus, Djursland og Mols inviteres en række vidt forskellige mennesker til at vandre fra Skæring til Trehøje. I løbet af denne vandring vil der blive vendt og behandlet en række områder omkring det at leve i og med et landskab, samt det at forme et landskab og hvordan det former en. Dette vil blive udtrykt i små film med ord, billeder eller lyde indfanget på vandringen fra øst mod vest. 

Der vil være samtaler med unge som ældre, studerende, musikere, biologer, ledere, entreprenører, pensionister, gartnere, drømmere og helt almindeligt dybt unikke mennesker, som deler en flig af deres oplevelse omkring formning af mennesker og landskaber.

Walken starter i Skæring ved solopgangen mod øst kl. 7.00 med en lille morgensang – og fortsætter langs Århus Bugt og indover Mols Bjerge til Trehøje, hvor vi opfordrer til samling for at se solnedgangen kl. 18.45.

Jeg er vokset op i Skæring i et lille sommerhus som ligger lige ud til Århus Bugt, og har set tusindvis af unikke solopgange over Mols Bjerge. Jeg flyttede til Ebeltoft fra 2014-2017 og oplevede her solnedgangen og en helt anden side af Mols og Østjylland – og mig selv. Jeg har derudover boet i USA og mange år i København også.

Jeg er interesseret i det, som et sted eller omgivelser gør ved os som mennesker, individer og grupper, og hvordan vi ligeledes former et sted efter vores ønsker, drømme eller behov. 

Walking Landscapes Aarhus Lil LacyDELTAG

Alle som har lyst kan mødes med os på Trehøje og se solnedgang i stilhed sammen – tirsdag d. 28. september kl. 18.45. Har man lyst til at gå et stykke af vejen til Trehøje, kan man støde til ved kirken i Egens kl. 16.00. Tilmelding er ikke nødvendig til dette.

Efterfølgende (ca. kl. 19.45) vil der være fællesspisning (175 kr.) på det nærtliggende Karpenhøj Naturcenter, bål og en fortsat samtale om, hvordan vi former landskabet omkring os og er, eller bliver, formet af det landskab vi lever i.

Læs mere i facebook-event

Walking Landscapes Aarhus Lil LacyOM KUNSTNEREN

Lil Lacy er en dansk/amerikansk komponist og musiker. Hun har udviklet sin nysgerrighed til lyd, komposition og improvisation via en række kunstneriske projekter og samarbejder, og hun er modtager af Léonie Sonnings talentpris 2020.

Lacy medvirker derudover som sanger og eksperimenterende cellist i flere bands/ensembler. Hun har spillet koncerter og fået sin musik opført i Europa, USA, Mexico, Australien og Japan, og hun har udgivet flere anmelderroste og prisvindende albums med forskellige ensembler. Debuterede i 2020 som klassisk komponist ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. 

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

Medvirkende i Walking Landscapes walk ‘Fra Skæring til Trehøje med Lil Lacy’ tirsdag d. 28. september 2021:

Frans van der Woude (NL), økologisk landmand, kunstmaler og kok
Birgitte Frieboe, sanger
Morten Nottelmann, entreprenør og filosof
Rikke Braderup, filmproducer og projektleder
Karen Thingstrup, friluftsvejleder og leder af Karpenhøj Naturcenter
Michael Straarup Nielsen, biolog med særlig interesse for lav
Luiza Labouriau, violinist
Gitte Hede Pedersen og Henrik Bo Pedersen, som passer på skoven ved Vosnæs Pynt
Lil Lacy (US/DK), komponist og musiker

VIDEOS

28. sept. kl. 7

28. sept. kl. 8

28. sept. kl. 9

28. sept. kl. 10

28. sept. kl. 11

28. sept. kl. 12

28. sept. kl. 13

28. sept. kl. 14

28. sept. kl. 15

28. sept. kl. 16

28. sept. kl. 17

28. sept. kl. 18

28. sept. kl. 19

 

Fotos: Allan Toft