19. september: Barbara Simonsen / Walking Landscapes Aarhus

TID: 19. september kl. 08.00-20.00
RUTE: 11 km fra shelterpladsen og rundt i Lisbjergskoven
KATEGORI: Scenekunst

 

PÅ SPORET AF NATUREN

Barbara Simonsens vandring fandt sted i Lisbjergskoven nord for Aarhus. Den var tænkt til at stille spørgsmål til det paradoksale forhold mellem menneske og natur og spekulere over de mere eller mindre meningsfulde og skøre interaktioner, vi har med naturen – taget i betragtning, at Lisbjergskoven jo ikke er ‘Naturen’, men en plantage, ligesom de fleste andre danske skove, hvor vores mærkværdige trang til orden får os til at plante sorterne i lige rækker hver for sig.

Undervejs skabte Barbara små møder og iscenesættelser, der satte menneske-/natur-/landskabstemaet i spil. Og det var i de møder, at vandringen kom til at handle om noget lidt andet, end det var tænkt. Det kan godt være, at vores interaktioner med naturen er mærkelige og skøre nogle gange, men vores forhold til landskaber er fulde af mening. Fulde af følelser og sansninger og erindringer og identitet. Og det går langt dybere, end vi måske egentlig ved.

Hvad er dit yndlingslandskab?

Hvad er din barndoms landskab?

 

OM KUNSTNEREN

Barbara Simonsen er iscenesætter, dramaturg og stifter af Teater Seachange og Seachange Lab. Hun har arbejdet med teater og tværkunstneriske forestillinger, men i de senere år har hendes værker også været site-specific, byrumskunst, borgerinddragende værker, lydvandringer og sensoriske værker.

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

19. sept. kl. 8 – Intro

19. sept. kl. 9 – Første indgang – Skiltene

19. sept. kl. 10 – Anden indgang – På tværs

19. sept. kl. 11 – Den gamle skov

19. sept. kl. 12 – På indersiden af landskabet

19. sept. kl. 13 – To landskaber

19. sept. kl. 14 – Te-ceremoni

19. sept. kl. 15 – Rum uden indhold

19. sept. kl. 16 – Konen i skoven del 1

19.sept. kl. 16 – Konen i skoven del 2

19. sept. kl. 17 – Rendemaskerne

19. sept. kl. 18 – Tyngdekraften

19. sept. kl. 19 – Ud af skoven

19. sept. kl. 20 – Skovens hjerte