Verdens mange landskaber indtager Rådhuspladsen – en reportage fra Gathering Ground
Med Gathering Ground inviterer kunstneren Salomé Mooij deltagerne til at komme i kontakt med verdens mange flader og deres uendelige forbindelser. Vi hæver blikket fra storbyboblens perspektiv midt på Rådhuspladsen. For hvor ét landskab stopper, begynder et nyt.
Af Lise Stenbæksgaard
Udstyret med et værktøjsbælte og en walkie-talkie bliver jeg sendt ud på Rådhuspladsen i den lune eftermiddagssol på udkig efter det sted, der tiltaler mig mest. Jeg går målrettet mod trappen, der leder op mod rådhuset, hvor jeg forestiller mig, at udsynet over pladsen er bedst.
Efter en regnfuld dag, er solen brudt frem, og selvom der stadig hænger mørke skyer, er livet på Rådhuspladsen i fuld bevægelse. Omkranset af de mange murstensbygninger og en af byens hovedårer, H.C. Andersens Boulevard, hvor den sene eftermiddagstrafik buldrer forbi i begge retninger.
En kvinde fodrer en duesværm lige for foden af trappen, mens en dreng utrætteligt jager duerne rundt, så de flakser forvildet omkring. Jeg ser, om jeg kan få øje på de andre deltagere rundt omkring på pladsen, som jeg gennem min walkie-talkie er forbundet med.
Walkie-talkien sætter i gang, og en behagelig kvindelig røst retter min opmærksomhed mod de forskellige elementer, pladsen udgøres af. De omkringliggende bygninger med spir og tårne, de mange skilte og bogstaver, der træder ud fra bygningerne. Politiken, Scandic, Burger King. Træer, statuer, metronedgange. Den forbipasserende trafik og de mange mennesker, der haster forbi eller finder ro på pladsens mange bænke.
Den introducerende fortælling fungerer som en placering i øjeblikket og i rummet på Rådhuspladsen. En bevidstgørelse af, at dette lille sted forgrener sig ud i resten af verden, og storbyboblen brister. Vi inviteres ind på midten af pladsen, hvor vi samles om et lille firkantet hus – en simpel konstruktion bygget i træ. Midt i huset tegner Salomé en aflang firkant med en fin linje af sand, som skal forestille pladsen, vi befinder os på. I midten af det hele placeres huset, og omkring kommer træerne, bænkene og selvfølgelig de to notoriske pølsevogne, som hører til her på pladsen.
En stor bunke skilte stikker op fra en beholder og venter på at blive taget i brug. Et skilt bærer ordet ’croplands’, et andet ’urban’ og et tredje ’land ice’. Med teksten følger et tal, som indikerer, hvor meget de forskellige landskaber ville fylde, hvis man fordelte jorden ligeligt mellem alle mennesker. Udregnet i de rigtige proportioner. Skiltene bliver uddelt, og jeg får ansvar for at kortlægge ørkenen med et areal på 920 kvadratkilometer. De mange forskellige overflader, jorden rummer, skal nu foldes ud på Rådhuspladsen.
Mens jeg med min gruppe er optaget af at finde ud af, hvor vi skal kortlægge det største af alle arealerne, ’croplands’, akkompagneres vi af stemmer fra walkie-talkien. De formulerer tanker, betragtninger og legende spørgsmål til kortlægningen. Når vi nærmer os hinanden, vokser lyden sammen til et stort summende lydbillede. Og når vi står i hver vores ende af pladsen, forbindes vi gennem walkie-talkien, som en imitation over verdens vidder.
Med få virkemidler og en simpel opsætning bliver den sanselige leg med kortlægningen af landskaberne en finurlig fysisk oplevelse af verdens vidder og forbindelser. Med den kommer også en bevidstgørelse af mængden og fylden af de landskaber, som vi mennesker producerer og kontrollerer.
Mens vi tegner verden op, og Rådhuspladsen prydes med en collage af sand, bringer guiderne en legende tilgang som en krydsning mellem opdagelsesrejsende og undersøgende journalister. Den passerende trafik og undergrundens susende tog bliver en flod. En flod med en stærk og larmende strøm, som om natten ligger næsten blikstille. Med fantasi bliver omgivelserne i mødet med de fjerne overflader flettet sammen til et forbundet landskab.
Der er en gennemgående kontrast mellem de simple optegninger og det urbane virvar af indtryk på Rådhuspladsen, hvor verdens udvekslinger og størrelse viser sig gennem de mange bogstaver og kulturmøder, som pladsen rummer.
Mens vi fylder pladsen med sandede cirkler og slår pæle i de sparsomme linjer mellem fliserne, interagerer flere forbipasserende med det øjebliksbillede af verden, vi tegner.
Den overvældende interesse fra turister såvel som lokale forandrer pladsens sociale karakter. En plads, som mange normalt krydser i hast og i egne tanker. Den overvældende interesse og interaktion giver mig et nyt blik for pladsens betydning og potentialer, som kan vise sig, hvis man kigger op og ud.
Oplev GATHERING GROUND 1.-7. sept. Læs mere her.