Gustav Fabricius Walking Landscapes Skagen

5. september: Gustav Fabricius / Walking Landscapes Skagen

TID: 5. september kl. 08.00-20.00
KATEGORI: Reportage
RUTE: Gl. Kirkesti, Den tilsandede kirke, Damsted klit, Stokrenden, Sandmilen, Hulsigstien, Kilde klit, Banen, Skøjteløbersøen, Hovedvejen, Vester opsyn, Hulsig hede vest, Esbjørns klit.
DELTAG: Vandringen kan opleves online. Gustav mødes undervejs med naturvejleder Villy K. Hansen, som vil fortælle om det særlige ved Klitplantagen.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

SKAGEN KLITPLANTAGE – Et essay over en levende polis.

Skagen. En oplevelse af ufattelige mængder af sand, en malerisk by, en levende fiskeindustri, turister og vand så langt øjet rækker. Vi synes at kende Skagen på mange planer. Men lige syd for Skagen ligger Skagen klitplantage, et organisk samfund, en oase på størrelse med Skagen, der strækker sig mellem Kattegat og Skagerrak.

Hvad er det for kulturer, vi finder i det tætte krat af fyr og lav? Hvad er det for miljøer, der opstår når kultur og natur for lov til at vekselvirke uforudsigeligt og utilsigtet?

Vandringen tager form som en reportage, hvor publikum online indføres i nogle af plantagens særlige kvarterer. Her udfolder der sig subkulturer af sære og dragende konstruktioner af fællesskaber mellem planter, dyr, svampe og bakterier. Sammenhængende miljøer med flydende grænser.

Gustav Fabricius Walking Landscapes SkagenSkagen Klitplantage er mit dannelsesrum. Her lader jeg mig fascinere af organiske forbindelser; fællesskaber hvis indtryk sætter sig i mig som en grundtone. Alle de rationelle som irrationelle kombinationer af liv minder mig om min barndoms somre blandt de lokale i Højen/Gl. Skagen.

Jeg bevægede mig som barn frit rundt, på tværs af matriklerne, sammen med kvarterets børn og oplevede familierne med deres særlige karakteristika, lige så underfundige som kantarellers opståen i gul pragt, og har set de lokale og svampene forsvinde igen uden rigtigt at forstå hvorfor. Hvad gør os til et levende samfund og hvilke former for forbindelser knytter os til et sted, et fællesskab?

Gustav Fabricius Walking Landscapes SkagenOM KUNSTNEREN

Gustav Fabricius er arkitekt og medstifter af tegnestuen GysArk.

Som arkitekt repræsenterer han materielkulturens blivende symboler, husene – og de fylder, både i miljøregnskabet og i vores kulturlandskaber.

Det er et dilemma, når hans længsel efter det organiske og naturlige kolliderer med årtusinders tradition med at underlægge naturen vores konstruktioner. Hvordan bidrager man som arkitekt og menneske til en udvikling, hvor det rationelle og irrationelle fletter sig i en meningsgivende bæredygtig orden?

En indgang er at studere og fortolke det plante- og dyreliv, der er opstået oven på vores kulturlandskabelige skabeloner. Landskaber vi selv har formet og siden overladt til naturen for en tid. Liv, der af mange årsager har fået ro til udvikle sig så autonomt, at der er opstået en artslig mangfoldighed og balance vi kan spejle os i.

www.gysark.dk

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

5. sept. Kl.8. Gl. kirkesti. Intro. Organiske fællesskaber

5. sept. Kl.9. Den tilsandede kirke. Rødder og turisme

5. sept. Kl.10. Damsted klit. Kirkegården med de hvide kalkkrystaller

5. sept. Kl.11. Stokrenden. Det livgivende vand og glasålen

5. sept. Kl.12. Sandmilen. Kvarts og tungsand

5. sept. Kl.13. Hulsigstien. Mykorrhiza, Symbiosen mellem svampe og planter

5. sept. Kl.14. Kildeklit. Skagens Bonsai. Et eventyr

5. sept. Kl.15. Banen. Spor der samler mennesker og organismer

5. sept. Kl.16. Skøjteløbersøen. Skøjteløb og fisk

5. sept. Kl.17. Landevejen. Støj og socialt dyrebyggeri

5. sept. Kl.18. Vester opsyn. Den kinesiske mur og Natravnen

5. sept. Kl.19. Hulsig hede. Pionerplanterne og folkesjælen

5. sept. Kl.20. Esbjørns Klit. Utopier

 

Fotos: Maja Nydal