Arkitekter er koreografer af byens rum – interview med Anna Anderegg, Asphalt Piloten

Af Martin Rørtoft

Skype-samtale med koreograf Anna Anderegg, kunstnerisk leder af kunstnerkollektivet Asphalt Piloten, der er en del af Metropolis Festival 2017 med performance-aktionen Tape Riot.

 

I var en del af Metropolis Festival 2015-programmet med Tape Riot. Hvordan føles det at være tilbage i København og at være en del af Metropolis Festival igen?

Jeg er meget spændt. Denne gang har vi arbejdet på at udvikle værket og tilpasse det til et mere specifikt nærområde i København. Sidst vi lavede Tape Riot i København, var vi mere fokuserede på at sprede værket ud i byens forskellige kvarterer. Denne gang har vi valgt at linke til ét lokalt område for at lave en mere langsigtet kunstnerisk undersøgelse af menneskene og byrummene i et mindre område i København. Ved at blive i længere tid i det samme område håber jeg på, at vi opnår en ’snowball effect’ med publikum.

Hvordan er det at optræde i København som sted, og hvordan oplever du publikum her?

Det har været en rigtig god oplevelse. Min oplevelse af publikum her i byen er, at de er ret åbensindede, og selvom Tape Riot har en ret urban eller ’street’ æstetik, så tiltrækker performancen et bredt publikum lige fra børn, hipstere, familier til ældre mennesker. Fra det ældre publikum har feedbacken lydt, at Tape Riot er tilgængelig og inviterende i sin form – via dens flow igennem de offentlige rum. Jeg synes, at København som by har været god til at skabe byrum, der er tilegnet offentligheden, og som inviterer til at blive brugt af byens indbyggere. Modsat Berlin, hvor mange urbane rum endnu ikke er approprieret for offentligheden, så er det interessant at arbejde i København, hvor de fleste rum allerede er ’indtaget’.

Hvordan tilnærmer I jer et nyt område?

På Vesterbro skaber vi 9 nye ruter ud fra den research, vi har fra forudgående besøg i området, men Metropolis har også hjulpet os med at udvælge hvilke byrum, der er relevante at arbejde i samt finde ud af, hvad der er interessant ved dem. Men vi ankommer med et nyt perspektiv, i sammenligning med vores forestilling i 2015, og denne gang kan man sige, at det er ’Tape Riot-extended’, fordi det er første gang, at vi performer i den samme by, i den samme bydel, over en så lang periode.

Vi håber på den måde at få et bredt udsnit af befolkningen i alle aldre til at komme og se og følge os gennem byen, så performancen kommer til at være repræsentativ for områdets beboere. Tape Riot er en form for aktion, der efterlader spor i byrummene – som en midlertidig overtagelse af lokalområdet, og for publikum kan det åbne op for at sanse og genopleve lokalområdet fra en ny vinkel.

I Tape Riot arbejder I med forholdet mellem bevægelse og rum, eller mere overordnet mellem koreografi og arkitektur. Hvordan opstod din interesse for det krydsfelt?

Jeg har en baggrund i dans, men jeg har tidligt udviklet en interesse for rum og for, hvordan rum som udgangspunkt kan være initiativtager for mine projekter, og hvordan de inspirerer min kreativitet. Især offentlige rum består af en masse lag, som jeg er interesseret i at undersøge – gennem stedsspecifikke værker og projekter i det offentlige rum. At arbejde i offentlige rum var indlysende, for i det øjeblik, man begynder at udvide sin forståelse af rummet, finder man ud af, hvordan folk bevæger sig, hvordan deres kroppe bruger specifikke byrum, og hvordan det kan fortolkes kunstnerisk. Det er hverdagens momenter, som vi undersøger. Om hvordan vi kan skabe små ændringer i det urbane miljø eller ændre ved opfattelsen af et specifikt byrum ved at plante spor, der efterlader minder om det sted hos publikum. Arkitektur har altid inspireret mig mest.

Arkitekter er som en slags koreografer af byens rum. De får folk til at bevæge sig fra A til B og skaber rum for bevægelse. Jeg deler den samme interesse i, hvordan vi som mennesker relaterer til byrum, og hvordan jeg kan oversætte de muligheder, som arkitekturen giver mig.

Hvilke muligheder er der i den flygtige og midlertidige kunst?

Det er et vigtigt emne. Kunst er en kraft, der opstår i øjeblikket. Den kan give os en følelse af at være i live – en følelse af, at vi kun lever én gang. Den flygtige kunst kan medføre, at byen bliver et sted, hvor der opstår møder. Kunst er en facilitator, der får folk til at mødes og reflektere – en event, der skaber en følelse af sameksistens. Og Tape Riot er netop ment som en positiv afbrydelse af hverdagen, der skaber forbindelser mellem publikum.

Kan du fortælle lidt om baggrunden for Tape Riot og om potentialet i jeres værker?

Med Tape Riot ville vi oprindeligt skabe et kunstværk for os selv. Som en måde at reclaime gaden på. Vi kommer ud af en tid i Berlin, der var præget af en frihedsfølelse og en aktivistisk stemning for at overtage byens rum. Vi modtog en masse opmærksomhed i starten, hvilket var selvmodsigende i forhold til, hvad vi ville med værket og vores praksis, men vi insisterede på vores uafhængighed og vores udtryksfrihed. På en eller anden måde muliggjorde det for os at skabe andre værker fremover. Jeg kan ikke lide at definere tingene for meget, men jeg tænker, at der er en skønhed i at relatere til et værk hinsides ord. Det giver en mulighed for at danne sin egen historie og være fri til at skabe sin egen fortolkning af det oplevede.     

Tak for din tid!

Tape Riot kan opleves på 9 forskellige ruter på Vesterbro 7. – 16. juli 2017.
Se mere på www.metropolis.dk/tape-riot-asphalt-piloten-2