Et musikalsk portræt af Sydhavnen
Ni komponister og musikere sætter lyd til den enorme arkitektoniske og kulturelle forandring, området omkring Slusen har undergået. Mille Højerslev Nielsen gik med til generalprøven på den 1,5 km. lange rute gennem kanalbyen i Teglholmen, over Slusens gangbro til motocrossbanen ved en af Amager Fælleds udkigsposter.
af Mille Højerslev Nielsen
Min kunstoplevelse starter allerede, da jeg cykler over Slusens gangbro, der også i dag er indtaget af lystfiskere, som kaster deres liner i havnens vand. Lars Lundehave Hansen har installeret en række højtalere under gangbroen. Først er jeg i tvivl om, hvorvidt de mekaniske lyde er en del af den rå symfoni STEMMER, STRØM OG STØJ PÅ SLUSEN. Men da lydene intensiverer, og det lyder som om, broens ben bryder ud af fundamentet og rejser sig for at gå, ved jeg, at jeg har oplevet et af rutens i alt 8 lydværker. Eller scener, kunne man måske kalde dem, da opførelserne ind i mellem føles mere som skuespil end små koncerter.
STEMMER, STRØM OG STØJ PÅ SLUSEN lever bestemt op til sit navn. Det er ikke alle, der kan se det poetiske og smukke i lyden af havnens egne materialer og lyde, som blander sig med elektronisk guitar, sang, slagtøj og elektronisk lydkunst, og nogle beboere beklagede sig under torsdagens generalprøve. De utilfredse stemmer blander sig med stemmerne og lydene i kompositionerne, der bl.a. fortæller lokale historier om områdets forandring og afspejler den kontrastfyldte sammensætning af beboere og folk, der bruger området. Der sættes strøm til Slusen i flere betydninger og på flere niveauer.
De ni musikere og komponister bag STEMMER, STRØM OG STØJ PÅ SLUSEN repræsenterer forskellige udtryk inden for eksperimentel musik og lydkunst. Fra det rå til det melodiske. Det akustiske og det elektroniske. Men det er også lyden af forskellige generationers tilgang til musik og kunst.
Det første værk på ruten er Adgang til Indgang af Per Buhl Acs. Hans set-up får ham til at ligne en eller anden smart DJ, som han står der på den modsatte side af havnen og spiller blandt de solbadende sommergæster. Men afstanden mellem os annulleres, da lydene afspejler omgivelserne og får det offentlige rum til at føles småt. Musikken bevæger sig frit; under vandet, på vandoverfladen, i luften og i bygningerne. Man bliver i tvivl om hvilke lyde, der er naturlige og hvilke, der er skabt til lejligheden.
Næste stop på ruten er Cross-river Spectacle af Oliver Laumann, hvor stemmen og tekst er i fokus. Vi står med ryggen til Metropolis-bygningen og den arkitektonisk stramme kanalby og med ansigterne vendt mod Amager Fælled og Nokken. Værket er et samarbejde med Albert F. Laursen, en lokal poet, og de to stemmer råber til hinanden med vandet imellem sig. Den gennemstrømmende og subtile kritik af det nybyggede område, som mere eller mindre subtilt kommer til udtryk i teksten, spejles i den hårdtslående og næsten aggressive recitation.
Vi vender næsen tilbage mod Teglholmen og følges med Mija Milovic og Jakob Gustav Winckler gennem kanalbyen. “Checker ind. Check. Dejligt værelse”, synger de to gentagne gange, mens de ruller deres kufferter afsted og kigger op på glasfacaderne og på os publikum. Under turen kommer jeg til at tænke på min egen erfaring med at bo på hotel og hvor upersonligt og fremmedgørende, det kan føles. De to får livet og hverdagen her til at føles tilsvarende koreograferet. De bekræfter, hvorfor jeg personligt ikke ville kunne føle mig hjemme i et nybyggeri som det, vi bevæger os ind og ud af.
Vi bliver ført direkte videre til Maria Laurette Friis, som står på en platform i vandet. De lokale børn springer i vandet omkring hende. Deres plask giver genlyd, og glasfacaderne vibrerer. Da hun går i gang med at spille, er børnene gået. Men deres plask har Friis optaget, og hun genbruger dem i sit værk Syng, Sluse, syng og skaber et rum af rumklang og ekko.
Da vi når til Slusens gangbro, er der skruet væsentligt ned for Lars Lundehave Hansens lydværk pga. klager. De naturlige lyde overdøver, og man fornemmer kun Hansens manipulerede field recordings og elektroniske klange.
Derfor føles det måske som en større overraskelse, da P.O. Jørgens kommer til syne som en trold, der springer frem fra sit skjul og viser klør på den anden side af gangbroen med slagtøj i begge hænder. Han leder os ind på en flydepram bag skurvogne og både, som er sat på land. Prammen blev bygget til opera, men ligger nu forfalden hen. Her ledsages han af Anders Lauge Meldgaard, der ligesom P.O. Jørgens selv arbejder inden for en bred vifte af udtryksformer. At P.O. Jørgens har en baggrund i klassisk slagtøj, mærker man tydeligt. Han mestrer de instrumenter, han selv har konstrueret af efterladte jernplader og basolietønder, og koreograferer lydene, så de går direkte i blodet og tårekanalerne. Vi forlader prammen og bliver fulgt på vej til Slusens gadehjørne. Her tager vi afsked med P.O. Jørgens og Anders Lauge Meldgaard og går videre mod Amager Fælled og Nokken.
Inden vi helt når dertil, får vi øje på Jørgen Teller, som står på toppen af en af de to siloer. Ene mand på elguitar. Værket Sonisk Projektion kan høres langt ude i landskabet. Han veksler mellem fintfølende fingerspil og rå, distortede lyde. Da vi når til det grønne område langs med vandet, laver Teller en sats, der minder mig om den sang, der kalder fra toppen af moskéerne, når det er tid for muslimer at komme til bøn.
Vi går i retning af motocrossbanen. På vejen dertil er der stilhed, og vi hører kun fugle, der synger sange til aftensolen. Mine sanser er nu så vågne, at jeg bilder mig ind, at jeg også kan høre græsset, blade og bærrene vokse frem på buskene.
Nils Gröndahl afslutter STEMMER, STRØM OG STØJ PÅ SLUSEN med sit værk Motorische Einheit, der har den elektronisk forstærkede violin som udgangspunkt. Der er kun hjulspor på motocrossbanen, men det lyder ikke sådan: Gröndahl har nemlig skabt en lyd, der mimer motorcyklernes. Ikke just en lyd, man ville tro, en violin kunne fremkalde. Da han er færdig, kan vi ikke længere holde os tilbage: Vi klapper.
STEMMER, STRØM OG STØJ PÅ SLUSEN / 20.-22. juni 2019 / Københavns Sydhavn
Foto: Thomas Seest