Vi, de Druknede af Walpurgis og Carsten Jensen, Metropolis 2019

* Særforestilling: VI, DE DRUKNEDE – Walpurgis

Carsten Jensens fantastiske fortælling som stormfuldt, internationalt, musikalsk totalteater i Marstal
DATO 6., 7., 8., 9., 10. august kl. 20.30
STED HCC Bådeværft, Marstal, Ærø
BILLET 210 kr. / grupper 150 kr. / unge under 25 år 100 kr. – tilkøb af færge: 84 kr. (*se betingelser) – UDSOLGT
VARIGHED 90 min.

VI, DE DRUKNEDE er titlen på en eventyrlig roman af Carsten Jensen om fødebyen Marstals storhed og fald – en fortælling om dristige sømænd, som trodser skæbnen, døden og familien for at betvinge havet. 

Interview med instruktør Judith Vindevogel

Romanen har besat hundredetusindvis af læsere med sine fortællinger fulde af længsel, hjerteblod og dyb menneskelig indsigt. Blandt de mest passionerede fans er det banebrydende belgiske musikteater WALPURGIS. Med romanen som kompas og inspiration sejler de nu ud på de syv have ombord på fremadstormende sejlskibe og synkende krigsskibe for at iscenesætte denne moderne Odyssé. 

En fortælling så dybt forankret i Marstal skal naturligvis opføres her, hvor byen, marstallerne og det skummende hav sætter scenen. Her lægger et af byens historiske bådeværfter rum til råt, højaktuelt totalteater med 20 medvirkende.

Grænserne mellem fortid og nutid, myter og virkelighed, flyder sammen, når vi gennem øjnene på skibsreder Albert Madsen ser en verden på kollisionskurs. Når vi frygter mågemorderen Herman, og samtidig genkender ham dybt i os selv. Og når enken Klara Friis tager roret i Marstal for at ændre kursen drastisk.

Vi, de Druknede af Walpurgis og Carsten Jensen i Marstal - Metropolis

Med om bord er fire hollandske musikere med et arsenal af sammentømrede instrumenter, en belgisk-irakisk danser, en violinspillende albansk operasanger, en halvt-kinesisk tegner med en basguitar, en 71-årig sødygtig flamsk skuespiller, to unge sultne skuespillere, en scenograf med en trompet, en komponist med en skrue løs og otte lokale sangere med havgusen drivende i årerne.

Vi, de Druknede af Walpurgis og Carsten Jensen i Marstal - Metropolis

CARSTEN JENSEN OM FORESTILLINGEN…

Jeg arbejdede i fem år på min roman om sømændene fra Marstal, Vi, de Druknede. Judith Vindevogel og hendes teater Walpurgis har arbejdet mindst lige så mange år på deres storslåede forestilling over min bog. De har stået igennem storme og udholdt vindstille i en ikke altid lige nem produktion, men på ambitioner og drømme har de aldrig givet afkald, og nu lander de omsider samme sted, som jeg og så mange sømænd engang satte ud fra, Marstal Havn, hvor udsigten til master, rig, hav og øer udgør den bedst tænkelige kulisse. Det bliver stort for mig, for romanen, for marstallerne og for kunsten og WALPURGIS. Jeg kan slet ikke vente på sommerens store begivenhed i Marstal!

Vi, de Druknede af Walpurgis og Carsten Jensen i Marstal - Metropolis

ANMELDELSER

Carsten Jensens Marstalkrønike er en triumf af et teaterstykke… Som besværgende slutbillede stiller hele holdet sig op på en lang række, der fylder hele portåbningen ud mod havet: små mennesker op imod det store. Godt skramlede menneskeliv, der holdt ved deres udlængsel og holdt stand – og betalte prisen.

Og glad var Carsten Jensen. Som den allerførste røg han op af stolen og klappede, og hele salen fulgte med, både Marstalboere, Ærøborgere og folk, der var kommet sejlende fra nær og fjern. Der bredte sig en følelse af at have været med til noget særegent – noget, der i kraft af historiens og hele projektets udsathed og menneskekraft fik den fabulerende Marstalkrønike til at åbne sig med en egen storhed.” 
❤️❤️❤️❤️❤️ Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fyns Amts Avis / ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Sceneblog
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Kulturkupéen / ⭐️⭐️⭐️⭐️ Iscene
⭐️⭐️⭐️⭐️ Ungt Teaterblod / ⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten

Vi, de Druknede i Marstal, Carsten Jensen, Walpurgis, Metropolis 2019

OM KUNSTNERNE

WALPURGIS 

…er et generøst og eventyrlystent belgisk kompagni med rødder i opera. De skaber uforglemmeligt musikteater i selskab med skuespillere, sangere og musikere af vidt forskellig støbning.

Musikteater Walpurgis på scenen.
Teaterforestilling Vi, de Druknede af Carsten Jensen

WALPURGIS blev stiftet i 1987 af sopran Judith Vindevogel, og kompagniet er blevet en af de europæiske pionerer inden for aktuelt, samfundsorienteret musikteater af højeste kvalitet. De udforsker teatrets musiske potentiale og musikkens teatrale potentiale og arbejder ofte stedspecifikt.

WALPURGIS har skabt over 50 forestillinger, heraf flere internationale hits. Eksempelvis forestillingen ”de noces” – en storslået, stedspecifik forestilling med inspiration fra både Tjekhov og Stravinskij, der turnerede internationalt 2005-13 med fire pianister, seks perkussionister, 16 sangere, en kok og en flok skuespillere.

BOT

…bruger rungende maskineri og det hollandske sprog til at skabe idiosynkratisk lydkunst: råt, poetisk, analogt og fysisk – med medfølelse og en god dosis humor.

BOT musikteater på scenen. Teaterforestilling Vi, de Druknede af Carsten Jensen

Siden 2009 har hollandske BOT udviklet deres helt eget sprog, der forener musik, objektteater og mekanisk lydkunst til levende, musikbårne, originale forestillinger. De opfinder og bygger selv instrumenter og lydmaskiner, som passer til deres rå, visuelle poesi og skrøbelige, hjertevarme musik. De optræder ofte på de store teaterfestivaler i Europa og anerkendes af både kritikere og publikum for at have skabt en helt særegen tilgang til musikteater.

KLOPPEND HERT

…er et ungt, belgisk kompagni, der skaber visuelt, bevægende musikteater om aktuelle menneskelige fortællinger. Bagved lurer altid sociale, økonomiske og politiske aspekter med fokus på det interkulturelle.

CREDITS

Skabt af WALPURGIS i samarbejde med BOT og Kloppend Hert (BE/NL) og præsenteres i Danmark af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med BaggårdTeatret, HCC Bådeværft og Marstal Søfartsmuseum med støtte fra Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond & Wilhelm Hansen Fonden.

Produktion: WALPURGIS
Co-produktion: BOT, Kloppend Hert & Het Laatste Bedrijf
Støttet af Tax Shelter measure of the Belgian Federal Government, The Flemisch Government, Fonds Podiumkunsten & deAuteurs

Koncept & kunstnerisk ledelse: Judith Vindevogel
Crew: Haider Al Timimi, Sam Bogaerts, Stef Depover, Pieter de Praetere, Pieter-Jan De Wyngaert, Doan Hendriks, Geert Jonkers, Ana Naqe, Tomas Postema, Peter Spaepen, Matthias Van de Brul, Job Van Gorkum & Sarah Yu Zeebroek
Scenografi: Stef Depover & Doan Hendriks
Koreograf: Haider Al Timimi
Korleder: Peter Spaepen
Musik: BOT & Peter Spaepen
Kostumer: Johanna Trudzinski i samarbejde med Chaja Dams
Dramaturgi: Kleo Van Ostade & Orlando Verde
Musikmaskiner: Doan Hendriks & Geert Jonkers
Lyd og teknisk support: Geert De Wit & Stef van Alsenoy
Oversættelse: Birthe Lundsgaard & Tom Hannes
Kommunikation Walpurgis: Iris Adriaenssens
Forretningsleder: Wim Viaene
Foto: Ard Jongsma
Stor tak til Carsten Jensen, Karsten Hermansen, Erik Kromann, Monica Fabricius, Ærø Hotel og Ærøfærgerne

www.walpurgis.be

Sprog: Der synges på flere sprog, herunder primært engelsk, og de forskellige sprog er en del af den kunstneriske oplevelse. Der anvendes derfor kun delvis tekstning.

Gade med farverige husfacader i Marstal, Ærø

SÅDAN KOMMER DU TIL ÆRØ

Transport

Ærøfærgerne sejler Svendborg-Ærøskøbing, Faaborg-Søby og Fynshav-Søby. Alle færger medtager biler. Tjek tider på www.aeroe-ferry.dk.
NB! 6., 7., 8. aug. indsættes ekstra færge Ærøskøbing-Svendborg efter forestillingen. Afgang fra Ærøskøbing kl. 22.45.

Det er gratis at køre med bus på Ærø. Ærøfærgernes hjemmeside viser opdateret busplan samt info om taxakørsel.
NB! 6., 7., 8. aug. indsættes ekstra bus Marstal-Ærøskøbing efter forestillingen, så man kan nå ekstrafærgen til Svendborg.

Forestillingsbillet inkl. færge

Du har mulighed for at købe en teaterbillet inkl. færgebillet Svendborg-Ærøskøbing t/r den 6., 7. og 8. aug. 

* Færgen t/r koster kun kr. 84 (normalpris kr. 224). Tilbuddet gælder kun for gående passagerer, og rejsen t/r skal foretages samme dato som din teaterbillet (dvs. afrejse kl. 22.45 fra Ærøskøbing). Det er ikke nødvendigt at reservere en bestemt afgang fra Svendborg. Din teaterbillet, der tydeligt angiver ‘inkl. færge’, gælder som adgangsbillet til færgen. 

Overnatning

Ærø Hotel tilbyder en pakkerejse med to overnatninger, halvpension, færgebillet, byvandring “I fodsporene på Vi, De Druknede”, adgang til Marstal Søfartsmuseum samt billet til forestillingen.

Læs mere om Ærø på www.visitaeroe.dk

HCC Bådeværft ved vandet i Marstal, Ærø
Teaterforestilling Vi, de Druknede af Carsten Jensen

Sponsor Statens Kunstfond
Sponsor Wilhelm Hansen Fonden
Sponsor Knud Højgaards Fond