100 DANCERS – Live Art Installations

STED Se ruter på www.100dancers.dk
DATO
2.–5. aug. kl. 17-22
PRIS Gratis

 

100 dansere indtager København – stedspecifik dans i megaformat

I fire dage vil dansen strømme gennem byens gader, over pladser, under broer, over vandet. På din vej gennem byen kan du støde ind i de mange dansere, der som en flok sære og vilde nomader er på rejse i de urbane rum. Måske er det 100 transvestitter på cykel i myldretiden, måske et lyshav af nattedansere i interaktivt tøj. Følg lyden af opera og indisk bollywood-musik.

I selskab med sangere, musikere og videokunstnere udforsker danserne storbyens flow. Du kan selv indsende forslag til steder, der trænger til dans, på 100dancers.dk, hvor dansernes rute løbende opdateres. Bag projektet står den danske koreograf Pipaluk Supernova, som bl.a. har skabt ‘Half Machine’ og ’Ubådsballet’ under Metropolis 2009.

Med støtte fra Statens Kunstråd Dansepuljen og Diva, Nordisk Kulturfond, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, By & Havn og Københavns Kommune

CREDITS
Koncept: Pipaluk Supernova
Koreografi: 100 dansere
Foto: Thomas Seest

Se flere fotos på Flickr.

www.liveartinstallations.dk
Se ruten her